►Paaske-Tiden►.
✂
En Paaske-Tid i 📌Norden
Omsider dog oprandt,
Kun ►Trolde under Jorden
Tør sige, det er Tant!
✂
Den dunkle Middelalder,
Fra 📌Dovre seet i Kveld,
I 📌Norden mørk ei falder,
Før ►Saga foer til ►Hel,
✂
Med 👤Snorro ►Islandsfarer,
Og 👤Saxo ►Sællandsfar,
Med begge ►Valdemarer,
Og deres Heltepar!
✂
Da kom, med ►Ragna-Mørke,
De trende Vinter-Aar,
Da ►Jette-Kløgt og Styrke
Kun havde gode Kaar!
✂
Da sov i 📌Nord, som Stene,
De gamle ►Kæmpers Børn,
Da frøs paa Askens Grene
Ihjel vor gamle ►Ørn!
✂
230►I Laas var ►Valhalds Porte,
Til Hanen ►goel paany:
Nu skrider Nat hin sorte,
►Tilstunder Morgengry!
✂
Det Hanen var ►guldkammet,
Som ►goel fra Kirke-Taarn,
Den havde Liv annammet,
Som aldrig saaes tilforn!
✂
Det godt var at fornemme,
I Jule-Nattens Sang,
Det var en Engle-Stemme,
Som fra det Skjulte klang,
✂
Det lød paa Modersmaalet:
►“Fra Himlen vi kom her”
Sig følde blidt ►omstraalet
Ved Sangens Lyd Enhver!
✂
Da galed med det Samme
►Hel-Hanen, sort som Sod,
Den ►goel for ►Muspels Flamme,
Paa ►Helsprog “►Solebod!”
✂
Med Gienfærds-Stemmer hæse
►Helhjemmets Hane ►goel,
►Saa hørdes ►Giæs at hvæse,
Som frelste 📌Capitol!
✂
Det klarest lød som Nysen
Af Noget under Jord,
Det virked som en Gysen,
Der Kroppen giennemfoer!
✂
231Og ►Lygtemænd i Klynge
De dandsed til den Sang,
Paa Muldvarpskud og ►Gynge
De hopped og de sprang!
✂
Da vaagned ►Kæmpe-Stammen
I 📌Nord ved Hanegal,
Men saae, ved ►Muspels-Flammen,
Kun Dødningdands paa Val!
✂
Det var i Skræk at vaagne,
Til Sorg, før Soel opstod,
Thi ►Hedin kun og ►Hogne
Om Natten spilde Blod.
✂
Med Sorg igien da blunded
De gamle ►Kæmpers Æt,
Til Soel, af Hav oprundet,
Dem vakde til ►Idræt!
✂
Den Soel af 📌Konge-Dybet,
I ►Skjaldes 📌Øre-Sund,
For ►Fuglen og for Krybet,
Opstod en Morgenstund!
✂
Jeg saae det giennem Dampen,
I mine Ungdoms-Aar,
Da hid, med ►Paaske-Kampen,
Kom vort Aarhundreds Vaar;
✂
Jeg saae det giennem Taagen,
Da ►Rimthurs-Drotten faldt,
Og om end kun halvvaagen
Jeg saae, ►hvorom det gjaldt!
✂
232Jeg saae det giennem Ruden,
Da Tyrken ►fik sin Rest,
Forinden og foruden,
I 📌Hellas allerbedst!
✂
Jeg hørde det paa ►Ordet,
Som sprængde nys sin Grav►,
Skiøndt Klangen er lidt jordet,
►For end det gaaer ved Stav!
✂
Jeg hørde det paa ►Sangen
Om ►Holger► og om ►Skjold,
Som flagrer giennem Vangen,
Om end lidt vinterkold!
✂
Jeg hørde det paa Vinden,
Som suser ►fra Nordvest,
Og ►river brat af Pinden
Sydost med al sin Blæst!
✂
Vor gamle ►Ørn til Live
Nu kom i Aske-Top,
Hans Vinger ►end er stive,
Men Soelskin tøer dem op!
✂
Naar han slaaer ned i Havet,
Da giælder det en Hval,
Som nøs, saa Asken ►raved,
Med ►Norners Løvtags-Sal!
✂
Da ►Gjallar-Hornet klinger
Fra ►Himmelbjerget► frit,
Da ►Valhalds Port opspringer,
Om end i Baglaas ►vridt!
✂
233Ved 📌Nordens ►Saga-Arne,
Hvis Gnister ei uddøe,
De ►Kæmper hedenfarne
Med ►Bjarke sig optøe!
✂
Da savner ►Thor sin Hammer,
Da ►sprænger den sin Grav,
Sit mørke Sovekammer,
I ►Helhjem under Hav!
✂
Med ►Mimers Hoved taler
Da ►Odin ►Vidskabs-Ord,
Det høre ►Lydskjalvs Svaler
Og kviddre om i 📌Nord!
✂
Det høre Askens Svaner,
I 📌Sællands ►Urda-Sø,
Derom for gamle Daner
De sjunge ►under Ø!
✂
Til sidste ►Kæmpe-Stævne,
Naar ►Gynge-Spangen brast,
Da ►fylker ►paa det Jævne
►Valfader i en Hast!
✂
Da mødes ►As og ►Jette,
Paa Aanders ►Adelvei,
Da ►jævnes ►gammel Trætte
Imellem Ja og Nei►!
✂
Hvo skal vel Runer riste
Om 📌Nordens Dommedag?
Kun ►Thor seer ►Ormen briste
For sidste Hammer-Slag!
✂
234En ►Gude-Dag man regner
Med Grund for tusind Aar►,
Men ►Odin maaskee blegner
Mens ►op ad Dag det gaaer.
✂
Dog, nys kom ►Morgenstunden
Til os med Guld i Mund►,
Vor Nattergal i Lunden
►Slaaer ►end ved 📌Øresund►!
✂
Saa ►voxer op, I Unge,
Bag gamle ►Kæmpers Skjold,
Med Moders Maal paa Tunge,
Med Had til ►Thurs og ►Trold!
✂
Saa længe Kampen varer,
Med Hammer, Sværd og Spyd,
Til selv sig aabenbarer
Al Last saavelsom Dyd!
✂
Men ►Tiden ret udmaaler
Kun Han paa Konge-Stol,
Hvis Aasyns Middags-Straaler
Fordunkle Jordens Soel►!
✂
Han er den rette ►Balder,
Som brat ►Opreisning fik,
Og throner i hver Alder
Nu paa sit ►Breidablik,
✂
Derfra igien han kommer,
Med tusind Soles Glands,
Som alle Guders Dommer,
Med evig Seiers-Krands!
✂
235►Da i Hans Lys det klare,
Hvad vi forblommet saae,
Sig selv skal aabenbare,
Og giennemsynligt staae►!