►Libanon►.
✂
Videre end Vind og Vove
Fordum bar min Ceder-Mast,
Ry der gaaer af mine Skove,
Skiøndt som Glar min Lykke brast!
13Ak, ei meer paa mine Aase
Stævner Cedren rank i Sky,
Og ei meer om Snekke-Kaase
Kvæder man i Melkarths By!
Tyrus, Tyrus! dybt begravet
Ligger du i Tidens Strøm,
Som en Steen, der sank i Havet,
Som en fiantet Barne-Drøm!
Drotter dine Kiøbmænd vare,
Paa din Kyst den vilde Strand
Sølv og Guld og Rav hint klare
Skylled op som Havets Sand!
Dine Sange, dine Stavne,
Over Bølgerne sig svang,
Vel til alle Verdens Havne,
Som til fierne Dane-Vang!
Derfor Ørkens Skibe strømmed
Til din Kyst med Ladning svar,
Alle Kister sig udtømmed
For hvad dine Snekker bar!
Konger sig med Guld at krone
Lærde af din gyldne Stavn;
Trindt i Landene paa Throne
Med dit Purpur steeg dit Navn!
✂
Men ak, see, paa Navnet nær
Som en Drøm er Alt forsvundet,
Du i Hulen tier kvær,
Knap dit Maal man har udgrundet!
Med sig tager Kiøl sit Spor,
Som dit Glas var skiør din Lykke;
14Derom Speilet trindt paa Jord
Minde Kiøbe-Drotter trygge!
Nu af alt Phønicisk Stort
Stander ene jeg tilbage,
Hvad sig høit har selv ei giort,
Daler ei som Røg saa fage!
End maaskee i Drusers Telt,
Maroniters Munke-Bure,
Fostre kan mit Skiød en Helt,
Som opreiser faldne Mure!
Meer end det formaaer den Haand,
Der, med underfulde Stave,
Har betegnet Libanon
Som et Giærde for sin Have!