►📌London►.
✂
Komme, hvo som komme kan!
►Kommer, Mand og Kvinde!
Alle Folk i jeres Land
Rummes kan herinde,
Her kan Alle gaae sig træt,
Her kan Alle see sig mæt,
Møde hele Verden.
✂
I 📌Paris er Alting smukt,
Har man længe sludret,
Der er dog en hæslig Lugt,
📌Seinen er saa mudret,
📌Themsens Speil er himmelblaat,
►Penge lugter immer godt,
►Guld kan Alt forgylde.
✂
Med min Damper i en Svip
Svømmer I herover,
Savner ei 👤Louis Philip,
Naar I seer mit 📌Tower;
Er ►end nylig Noget brændt,
Giennem Skiærsild, som bekiendt,
Kiønnere man bliver!
✂
214Det var Preusser-Kongens Ord,
Som jeg havde ventet,
Hvor i Sky nu, ►efter Snor,
Bygges 📌Parlamentet,
Og min 📌Børs i al sin Pragt,
Hvortil Grunden ►og er lagt,
Lydt det skal forkynde!
✂
Ilden er min gode Ven,
Skiøndt vi duellerer,
Reise maa den op igien
Hvad den ruinerer;
Løsen mit er: ►Haardt mod Haardt,
Hvad i Røg der ►skvattes bort,
Bør med Damp betales!
✂
Og ►for Resten skal I see
Her er Nok tilbage,
I mig boer en mægtig ►Fee
Fra de gamle Dage,
Immer i min Verdens-By
Underværker splinternye
Voxer op af Jorden!
✂
Allevegne, hvor I gaaer,
►Feen I kan møde,
Mellem 📌Regents-Parkens Faar,
Og iblandt de Døde,
Som en Miss og som en ►Mohr,
Som en Tyv og som en ►Thor,
Tit som en Forpagter!
✂
215►Maste-Skoven i min Havn,
Dandsende paa Roden,
Og hvad kuns hos mig har Navn:
►Tragten under Floden,
Al min Viisdom, al min Roes,
Alt mit Guld og alt mit Gods,
Gav mig ►Feens Naade!
✂
►Ælve-Dronning ►under Øe
Nævnes hun af Skjalde
Og ►Victoria paa Sø
►Ulke hende kalde,
Her, i hendes ►Fødestavn,
Frihed dog er ►Feens Navn,
Nemt at ihukomme!
✂
Hun med Himlen staaer i Pagt,
Det er godt at mærke,
Byder ei dens Overmagt
Trods, som ►Trolde stærke;
Alle Aander, alle Ord,
Frit maa tumle sig i 📌Nord,
Naar ei Haand de løfte!
✂
Sagtens har hun sine Feil,
Hver en ►Fee har Nykker,
Seer sig alt for tit i Speil,
Leer ad smaa Ulykker,
Immer dog paa Dronning-Viis,
Ei som Hexen i 📌Paris,
►Hallernes Madame!
✂
216Mod de lærde Folk især
Slem hun er med Latter,
For de kalder hende her
►Chartamagnas Datter,
Ormestukket Pergament
Ei hun være vil bekiendt,
Som sin søde Moder!
✂
Datter er den ►Fee saa prud,
Saavidt jeg kan mærke,
►Heller af en hedensk Gud,
Sagtens ►Thor den Stærke;
Giælder Andet end Latin,
Havde han en Datter fiin,
►Feen Jomfru ►Drude!
✂
Dermed falder godt i Traad,
Som et Ledd i Kieden,
Hendes ►Tog og hendes Daad,
Glands i 📌Østerleden,
Hvor hun nys, en Sommer-Nat,
📌Govinpur forvandled brat,
Brittisk til 📌Calcutta!
✂
👤Clive, 👤Hastings, 👤Wellesley,
Hendes Jarler ►gilde,
Glemmes ►end ved 📌Ganges ei,
Og i 📌London silde;
Sagtens 👤Arthur Wellington
Haabe tør, hans Helte-Aand
Huskes i 📌Mysore!
✂
217Nys vel fra 📌Afghanistan
Bud, med blege Kinder,
Til mig hasted over ►Strand,
Græd for Mænd og Kvinder;
Og paa 📌China-Dragens Kyst
►Feen vover nu en Dyst
Drøi med ►Udgaards Loke;
✂
Men faaer kun i Hjemmet Bugt
Hun med ►Hrungner-Ætten,
Jager ►end som før paa Flugt
►Romerørns-Uvætten;
Sikkert med et Tiger-Spand
Kommer Hun, fra 📌Østerland,
Ærefuld tilbage!
✂
Først da i sin fulde Glands
Skal min ►Fee I skue,
📌Thems og 📌Ganges gaae i Dands
For ►Westminsters Frue,
📌Middelhav og 📌Østersø,
Kvæde høit om ►Anguls Øe:
►Ælvedronning-Stolen!
✂
Da skal ►Volund Vingesmed
Hamre hendes Krone,
Alle Klokker ►gaae derved
Kiønt i 👤Cædmunds Tone,
Alle 👤Shakspears ►Alfer smaa,
Hvide, røde, gule, blaa,
Boltre sig i Engen!
✂
218Løses skal da alle Baand,
Som ei ►Fenris binde,
Røre sig hver Gnist af Aand,
Som i ►Støv er inde,
Mumier, selv nok saa net,
Dandse skal en Menuet
Med ►Athenes Døttre!
✂
📌Oxford damper op tilvands,
Stolt med 📌Bodleianet,
📌Cambridge giennemskiær med Glands
Luften ►jernbanet,
Kappes saa i Væddeløb
Om den Krands, ei gjort ►paa Kiøb,
►Kronos selv har bundet!
✂
📌Povels-Kirken, ogsaa kied
Af at staae i Skygge,
Lister sig til 📌Themsen ned,
Har ►og med sig Lykke,
Sætter sig kun, hvor man godt,
Over 📌Greenvichs ►Ulke-Slot,
►Seer ►“den Høie Kirke”!
✂
Selv ►de Stjerner skal forgaae,
Som er Himlens Smykke►,
Ende vil engang vel faae
Ogsaa 📌Londons Lykke;
Men saalænge Stort og Smaat
Speile sig i Blankt og Blaat,
Blinke mine Taarne!