En anmeldersucces
✂ Førsteudgaven havde fået en blandet modtagelse. Grundtvig hæftede sig ved dommen i ►Maanedsskrift for Litteratur, der konkluderede, at krønikerimene “ogsaa i poetisk Henseende har mange og betydelige Mangler” og “til Brug for Børne-Lærdom, og overhovedet som Underviisnings- og Dannelses-Bog for Ungdommen, ere et mislykket Arbeide” (►[Petersen] 1829, s. 245 f.; ►Grundtvig 1875, s. LIV).
✂ Andenudgaven fra oktober 1842 blev allerede i december anmeldt i kulturtidsskriftet ►Figaro. Den anonyme anmelder 👤P.L. Møller omstødte begge domme:
✂ Saaledes blive disse ‘Krønikerim’ ikke blot ved deres upoetiske Side et fortræffeligt Middel til at bibringe Børn en begyndende historisk Indsigt, og en let Oversigt over de betydningsfuldeste Bevægelser og Strømninger i Menneskelivet; men de ville tillige ved den poetiske Indklædning have en uberegnelig [dvs. umådelig] Virkning paa Gemytternes almindelige Dannelse og Forædling. Selv for den Voxne, der kun søger en poetisk [N]ydelse, afgive disse fordringsløse Rim ofte en skjøn Underholdning (►Møller 1847, bind 2, s. 95).
✂ 👤Møller gennemgik de poetiske kvaliteter, som et voksent publikum kunne værdsætte. Lovprisningen af Grundtvigs digtekunst var led i 👤Møllers opgør med den formalistiske dyrkelse af genrer, som i over et årti var blevet indskærpet i ►Maanedsskrift for Litteratur og kredsen om 👤Johan Ludvig Heiberg. 👤Møller genoptrykte anmeldelsen i sin samling ►Kritiske Skizzer fra 1847, som påvirkede det begyndende fag litteraturhistorie (►Egebak 1992). Således istemte ledende litterater uden for de grundtvigske kredse århundredet ud 👤Møllers lovprisning af andenudgaven af ►Krönike-Riim som et højdepunkt i Grundtvigs digterværk (►Borchsenius 1876; ►Hansen 1886, bind 2, s. 526-528; ►Dahl 2010, s. 36).
✂ 👤Møllers lovord udmøntede sig dog ikke i solgte eksemplarer, hverken for anden- eller tredjeudgaven (►Johansen 1948, s. 245). Andenudgaven forblev dermed en anmeldersucces og publikumsfiasko. Grundtvig reagerede herpå ved i det store hele at lade værket hvile; han bearbejdede kun enkelte digte, så som “London” efter 1857 (Grundtvig-arkivet, fasc. 403.23 med hentydning til 👤Henry Havelocks indsats under Sepoyoprøret).