↩ I digtet “London” citerer de to første vers begyndelsen på 👤P.A. Heibergs vise “►Laterna Magica” fra 1794. 👤Heiberg og Grundtvig knyttede dermed begge an til det apparat, som på markeder og andetsteds blev brugt i hurtige og underholdende lysbilledshows. Mens 👤Heiberg i 1792 gennem satiriske scener fra ►Bibelen såede tvivl om kirkens troværdighed, udtrykker scenerne i “London” Grundtvigs oprigtige fascination af verdensbyen. Londons ►fedronning erstatter hovedfiguren i førsteudgavens digt “Engeland”, 👤Noahs apokryfe fjerde søn, ►Skef (►Grundtvig 1829a, s. 116 f.). “London” er heller intet letlæst digt, men det er mere spøgende og dets scener opklares af oplysningerne. For så vidt genspejler “London” Grundtvigs afklarede helhedsforståelse af England efter sine tre rejser dertil fra 1829 til 1831 (►Thaning 1963, s. 446; ►Grell 1992). Oxford hyldes for sin historiske og kirkelige bevægelse, som Grundtvig behandlede i et samtidigt indlæg, skrevet i februar eller marts (►Grundtvig 1842a; ►Grell 1995).