Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Krönike-Riim til Levende Skolebrug med Oplysninger

Digtet “Portugal” tilføjedes i andenudgaven tre strofer om handelskolonierne i Indien og portugisernes videre færd til Kina (strofe 14-15 og 17). Grundtvig byggede her på historikeren 👤Fernão Lopes de Castanheda, som han lærte at kende efter 1829. 👤Castanheda lovprises både i strofe 18 og i noterne (s. 247 f.). Strofe 23 havde i førsteudgaven hentydet til Det Forenede Kongerige Portugal, Brasilien og Algarve, der var blevet oprettet i 1815, men de facto allerede blev opløst i 1822 (de jure i 1825). Den medfølgende strid mellem den brasilianske og den portugisiske gren af herskerslægten Bragança var i 1842 for længst blevet bilagt, hvilket afspejles af andenudgavens ordlyd.