Grundtvig, N. F. S. Julesange

2.

Mel. Et Barn er født i Bethlehem.

1

Guds Engle sang i Stjernetal, — Stjernetal,
Nu Gud skee Lov i høien Hald! Halleluja :|:

2

Fuldsødt det klang i Englechor, — Englechor,
Guds Fred, Guds Fred, Guds Fred paa Jord! Halleluja :|:

3

Nu Adams Børn skal lege Juul, — lege Juul,
Guds Søn i Svøbet leger Skjul. Halleluja :|:

4

Tak Englechor for Julebud, — Julebud!
Med Eder vi vil love Gud. Halleluja

5

O Gud skee Lov for Julenat, — Julenat;
Nu kommer Nyaarsmorgen brat! Halleluja

6

Saa voxe vi i Lys og Løn, — Lys og Løn,
Til Guds Behag med Davids Søn. Halleluja

7

2Og som Guds Engle kom til Mænd, — kom til Mænd
Saa komme vi til dem igjen. Halleluja

8

Fra Bethlehem til Stjerneslot, — Stjerneslot,
Vi kjende Engleveien godt. Halleluja

9

Thi Jesus er den Himmelvei, — Himmelvei
Som skinner klart og sviger ei.Halleluja

10

Den førte Engle ned til Jord, — ned til Jord
Den fører os til Englechor. Halleluja

11

Der deilige Guldkroner smaae, — Kroner smaae,
Vi af Guds Søn, vor Broder faae. Halleluja

12

Thi skee Gudfader Lov og Priis, — Lov og Priis
Guds Søn og Aanden ligerviis. Halleluja