↩ I gendigtningen “Den himmelske Taler” bliver den bibelske fortælling opdelt i strofe 1-4, der handler om 👤Jesu undervisning af folkeskaren (jf. ►Luk 5,1-3), og i strofe 5-10 om 👤Simon Peters fiskefangst (jf. ►Luk 5,4-10). Strofe 11-14 afrunder fortællingen med en uddybning af, hvad 👤Jesu Kristi tilstedeværelse betyder for den, der hører eller læser digtet. Hvis man betragter hele digtets struktur, sker det afgørende i digtets indholdsmæssige forløb imellem strofe 7 og 8. I strofe 7 ser 👤Simon 👤Jesu guddommelige kræfter, og i strofe 8 forstår han, at mennesket 👤Jesus er Gud, og at han selv er et syndigt menneske. Digtets form kan således beskrives med et V, som består af strofe 1-7 og 8-14, og hvor skæringspunkter er imellem syvende og ottende strofe. Beskrivelsen af 👤Jesu Kristi menneskelige, men især hans guddommelige natur, og hvad det betyder for de troende, spiller en fremtrædende rolle i digtet.