Menneske-Slægten.
✂
►Aandepustet fra det Höie
Gjorde mig til Jordens Drot►,
Abekat og Papegöie
Af mig har en Skygge blot:
Abe Skyggen af mit Bryst,
Papegöien af min Röst,
Men mit Blik, mit Ord og Mæle
Ei al Verdens Ravne stjæle.
✂
277
439
(PS)
166
(VU)
De Umælende ►herneden,
Immer eens, fra Först til Sidst,
Er, som Skoven og som Heden,
Havet her og Klippen hist,
Lagt i Elementers Baand,
Deres Liv har ingen Aand;
Ene giennem alle Tider
Til ►Forklaring jeg fremskrider.
✂
►Döden, som ►og jeg maa ►friste,
Seierrig jeg giennemgaaer►;
Ei blot Runer kan jeg riste,
Saa mit Navn med Klippen staaer,
Men, trods Döden, kæmpestærk
►End fortsætter jeg det Værk,
Som, Aartusinder tilbage,
►Yppedes i Ungdoms-Dage!
✂
389
(GSV)
Hvad mig tidlig randt i Sinde,
Som det Aanden mig indskiöd,
Hvad jeg kæmped for iblinde,
Da min Fölelse jeg löd,
Det ►med Flid jeg pönser paa
Nu at ►kiende og forstaae:
►Jordens Dyb og Himlens Bue
Haaber jeg at giennemskue►.
✂
►Sjungende jeg kom til Verden,
Selv min Graad var Vemodssang,
Skjaldekvad med ►Herrefærden
Fölger som med Ordet Klang;
Al min ►Vidskab var kun Tant,
Hvis Grund-Tonen ei jeg fandt;
Thi hvad först mig laae paa Tunge,
►Sidstemand skal klart udsjunge.
✂
278
440
(PS)
Först jeg gik paa lange Reiser
Efter Soel og Himmeltegn,
167
(VU)
Derom Mindes-Mærket kneiser
Herlig i hver Himmel-Egn;
Siden pröved jeg med Lyst
Kræfter mine ►saa i Dyst,
At ►hvor jeg holdt Slag med ►Jetter,
Sporet aldrig man udsletter.
✂
Nu jeg sidder og aftegner
Reisen hist og Daaden her,
Overveier og beregner
Alting baade fjernt og nær,
Til i mig fra Fod til Top
Under Solen Alt gaaer op,
Saa al Verden jeg omspænder
Billedlig med mine Hænder.
✂
390
(GSV)
►Slægte-Ledd og Folke-Stammer,
Hvori længe jeg var deelt,
Samler jeg nu i mit Kammer,
Sammensmelter til et Heelt,
Alle Tungemaal og Sprog
Mödes i min Tone-Bog,►
I den finder Fugl fra Östen
►Fader-Ordet, ►Moder-Rösten.
✂
Alle ►Veie i det Vilde,
Ved et Feiltrin stygt og stort,
Gik vel först fra ►Livets Kilde
Sörgelig til ►Dödens Port,
Vende ved en Kraft i Lön,
Dog som ►den ►forlorne Sön,
Atter i Naturens Orden
►Klarlig hjem til ►Odelsgaarden.
✂
279
441
(PS)
►Engle en af Mine hylde,
Synge höit: Han er Guds Sön►,
Han ►oprandt i ►Tidens Fylde,
Frelste herlig ►►👤Adams Kiön!
168
(VU)
Han afkasted ►Dödens Aag,
Vendte Blad i ►Livets Bog,
►Baned giennem dybe Vande
Vei► til Hjertets varme Lande!
✂
Deres Navn er Christenheden,
Der jeg ►leved op paany,
Kvægedes ved Duft fra 📌Eden,
Svang mig atter let i Sky,
Skimter ►alt ►det skjulte Baand,
Som forbinder ►Stöv med Aand,
Straalebaandet, som ►herneden
Dunkelt nævnes Kiærligheden►.
✂
391
(GSV)
Nu en Lyst det er at lære
Sandheds Sprog om ►Tidens Löb,
Til ►Forklaring let at bære
►Livets Lys i dunkelt Svöb,
Födt med ►Evighedens Glands
Til den ægte ►Straalekrands.
►Önsk mig, Jord og Hav, til Lykke!
►Himlen er mit ►Hovedsmykke.
✂ N. F. S. Grundtvig.