↩ Man kan jo saaledes nok, baade efter Sagens Natur og vort Folks Eiendommelighed, forudsige, at det især vil være Historie og Poesi, og deraf igien Fædrenelandets Historie og ►Viserne , der paa vor ►folkelige ►Høiskole vil spille Mester, og det aabner i mine Øine de lyseste Udsigter; thi naar denne Tilbøielighed næres og godt benyt 396 (VU) tes, da vil Folket see, de har et navnkundigt Fædreneland, hvis Ære er en Arv, de skylde deres Børn, og Folke-Livet baade i hver Mands Huus og ved Gilder og Samkvem vil faae et anderledes ædelt og muntert Præg, end i mange Aarhundreder. Men Selv om vi med Rette kunde indskrænke Meddelelsen til Historie og Poesi, saa var dog dermed lidet eller intet sagt, da Intet er lettere at mishandle, medens rigtig og ►folkelig Anvendelse beroer paa den Rigdom, Sands og Takt, der findes hos Lederne, og den Erfaring, de efterhaanden indsamle.