Grundtvig, N. F. S. Bøn og Begreb om en Dansk Høiskole i Soer

idé.

højere læreanstalt eller universitet.

arkaiserende for Sorø, som i de ældste kilder benævnes Sor.

Den Wahlske Boghandling, dvs. boghandel, lå i København, og virksomheden omfattede desuden bogbinderi og forlag. 1822-1841 ejedes den af 👤Jacob Frederik Milo, søn af den kendte boghandler 👤Friedrich Wilhelm Milo fra Odense. Forlaget var under Milo og efterfølgeren 1841-1858 👤E. Skouboe grundtvigsk præget.

københavnsk bogtrykkeri, grundlagt 1809 af 👤Christopher Græbe, 1840-1882 ledet af sønnen 👤Johan Christian Frederik Græbe.

vedrørende, om.

(arkaiserende) konge.

Udtrykket, som Grundtvig også bruger enkelte andre steder, er dannet af ham selv og er et billede på Danmark.

allusion til sagnet om det skib uden mandskab, der bragte den spæde kong ►Skjold, og med ham lykke og velstand, til Danmark.

endnu, stadig.

regel eller godt eksempel, som en konge kan tage til rettesnor for sin regeringsførelse; med allusion til Konungsskuggsjá (Speculum regale), en norsk lærebog fra 1200-tallet om høviske sæder for konger, hirdmænd og købmænd.

(her) landet, Danmark.

scepteret.

adelsskjold, ridderskjold.

(her, som ofte hos Grundtvig) landet, Danmark.

hals- og håndsret, dvs. uindskrænket magt over nogen eller noget.

Muligvis alluderes der til de ord fra ►Rom 10,8-10 (hvor der i begyndelsen er indarbejdet et citat fra ►5 Mos 30,14), som Grundtvig ofte lænede sig op ad i sin teologi: “‘(…) Ordet er dig nær, i din mund og i dit hjerte,’ og det ord er troens ord, som vi prædiker. For hvis du med din mund bekender, at Jesus er Herre, og i dit hjerte tror, at Gud har oprejst ham fra de døde, skal du frelses. For med hjertet tror man til retfærdighed, med munden bekender man til frelse”.

bier.

Valdemarerne er en samlebetegnelse for 👤Valdemar 1. den Store og hans to sønner 👤Knud 6. og 👤Valdemar 2. Sejr.

(højtideligt, arkaiserende) varsel om nu- og fremtidige lykkelige begivenheder; herligt år, i hvilket en lykkelig begivenhed fejres; her hentydning til 👤Christian 8.s og dronning 👤Caroline Amalies sølvbryllup 22. maj 1840 og/eller til kongens salving i Frederiksborg Slotskirke 28. juni 1840, jf. Grundtvigs ►Skjalde-Blik paa Danmarks Stjerne i Sølv-Bryllups og Kroningsaaret 1840.

på tryk, f.eks. af danske digtere og sprogvidenskabsmænd.

allerede.

billede på Danmark i 1. strofe, 1. vers af 👤Laurids O. Koks ►“Dannevirkevisen” eller “Danmark deiligst vang og vænge” (trykt 1695; mel. af 👤P.E. Rasmussen 1811). Grundtvig udgav mellem 1816 og 1848 fire bearbejdelser af denne sang.

dyrket jordstykke, mark.

indhegnet jordstykke, mark, eng; siden 👤Koks ►“Dannevirkevisen” i poetisk betydning om Danmark som det frodige, af havet omgivne (indhegnede) land, jf. 1. strofe, 2. vers: “Lukt [lukket, afspærret] med bølgen blaa”.

nøden, trængslen, smerten.

underforstået: kvindekønnets.

endog, selv.

Efter afskæring af kornet sattes neget ‘på rod’, dvs. med skærefladen nedad og aksene opad.

Ifølge sagnet lå den spæde kong ►Skjold i det førerløse skib med hovedet hvilende på et kornneg.

(arkaiserende) barnefyrsten, barnekongen.

hentydning til ►Frode Fredegods og til 👤Frederik 6.s ligfærd. ►Frode Fredegod blev ifølge 👤Saxo efter sin død båret rundt i landet i tre år, før man kunne bekvemme til at acceptere hans død og lade ham begrave; 👤Frederik 6.s kiste blev båret gennem Roskilde by til domkirken af 250 bønder i skiftende hold på 46.

billede på Sorø.

(poetisk; område i en) løvskov, der minder om en højloftet sal med søjler.

(arkaiserende, folkevisevending) på en ø eller langs stranden af en ø eller et land.

planteslægt i rubladsfamilien, beslægtet med forglemmigej, oftest med lyseblå blomster; (her poetisk) kære minder eller noget, som bærer præg af beskedenhed, troskyldighed o.l. Grundtvig gør desuden ordet til et symbol på (kærlighed til) den danske fædrelandshistorie.

dansk form af 👤Absalon; 1162 lod han sin families benediktinerkloster i Sorø omdanne til en cistercienserstiftelse. Han ligger begravet i Sorø Kirke.

(arkaiserende) hvælvede.

Kirken var opført som den magtfulde Hvide-slægts gravkirke og blev fra 1300-tallet også kongelig gravkirke.

En malet skjoldfrise i Sorø Kirke, påbegyndt ca. 1290 og suppleret frem til reformationen, gengiver navne og våbenskjolde på en lang række af klosterets og kirkens velgørere. Grundtvig havde tidligere nævnt frisen i digtet ►“Sorø Kirke” (1810).

Begrebet ‘nytår’ har, jf. titlerne på ► Nyaars-Morgen og en lang række andre skrifter hvori ordet indgår, for Grundtvig vide, symbolske betydninger: menneskelig, folkelig, national og/eller åndelig genfødsel.

planteslægt i rubladsfamilien, beslægtet med forglemmigej, oftest med lyseblå blomster; (her poetisk) kære minder eller noget, som bærer præg af beskedenhed, troskyldighed o.l. Grundtvig gør desuden ordet til et symbol på (kærlighed til) den danske fædrelandshistorie.

I nordisk mytologi fortsætter de krigere, der er faldet med ære på slagmarken, deres krigertilværelse i ►Valhal; om dagen kæmper de, men vender alle hjem til hallen om aftenen, også de, der er blevet slået ihjel igen i dagens løb.

Lejre er ifølge traditionen Danmarks ældste kongesæde; flere middelalderlige kilder, bl.a. 👤Saxo, omtaler Lejre som sæde for skjoldungeætten med sagnkongerne ►Halfdan, ►Roar, ►Helge og ►Rolf Krake.

næppe i konkret betydning, men som billede på latinsk sprog og dannelse som tyranniske magter.

idé.

højere læreanstalt eller universitet.

Især siden afholdelsen af de første rådgivende provinsialstænder (ofte kaldet stænderforsamlinger) i Roskilde 1. oktober 1835-26. februar 1836, hvor der forhandledes mundtligt og på dansk, hævdede Grundtvig energisk, at der burde være et sted - en folkelig højskole - hvor modersmålet var enerådende som undervisningssprog, og hvor borgere og bønder, der kun mestrede deres modersmål, kunne erhverve sig selvtillid og kundskab til at gøre sig direkte gældende i provinsialstænderne.

Et sådant idiom eller citat har ikke kunnet identificeres; i tilstræbt populær stil kunne Grundtvig ofte kombinere nogle nøgleord af eller fra et emne og sætte dem i anførselstegn, uden at der nødvendigvis derfor er tale om et citat eller idiom.

dvs. de rådgivende provinsialstænder (ofte kaldet stænderforsamlinger) i Danmark og hertugdømmerne, indført ved kongelig forordning af 28. maj 1831.

dvs. de rådgivende provinsialstænder (ofte kaldet stænderforsamlinger) i Danmark og hertugdømmerne, indført ved kongelig forordning af 28. maj 1831.

til sin tid.

medlemmer af de rådgivende provinsialstænder (ofte kaldet stænderforsamlinger) i Danmark og hertugdømmerne, indført ved kongelig forordning af 28. maj 1831.

28. januar 1827 fik Sorø Akademi nye statutter, hvori det hed, at akademiet ikke blot skulle forberede til et embedsstudium ved universitetet, men tillige “udbrede videnskabelige Kundskaber i Privatlivets forskellige Krese”, ►Sorø. Klosteret, Skolen, Akademiet gennem Tiderne, 2.2 (1931), s. 399.

Akademiet måtte kun optage studerende, der udgik fra latinskolen i Sorø, ligesom denne kun måtte dimittere til akademiet.

den lærde skole (latinskolen) i Sorø.

Skønt der ifølge kongelig resolution af 28. august 1837 indførtes realskoleundervisning ved Sorø Skole (drengeskolen, den lærde skole), undervistes eleverne i de nederste klasser fortsat i latin seks timer om ugen.

1840 forøgedes antallet af ugentlige latintimer i de nederste klasser i Sorø Skole fra seks til syv.

forøget.

arkaiserende for Sorø, som i de ældste kilder benævnes Sor.

rimeligt.

1586 oprettede 👤Frederik 2. den “besynderlige [særlige el. fremragende] og bedre” skole for 30 adelige og 30 borgerlige drenge og skænkede samtidig skolen hele Sorø Klosters gods; i tilknytning til denne skole grundlagde 👤Christian 4. i 1623 et ridderakademi (et akademi for adelens sønner), som senere blev udvidet til reelt at være et nyt universitet, der eksisterede i ca. 20 år. Pga. den svenske hærs hærgen og plyndren 1658-1660 blev ridderakademiet imidlertid ruineret og nedlagdes de facto i 1665, mens skolen fortsatte til 1737.

Under 👤Christian 6. ombyggede arkitekt 👤Lauritz de Thurah omkring 1740 de gamle klosterbygninger.

Det nye akademi, der fungerede 1747-1793, kom først i gang, efter at 👤Ludvig Holberg havde skænket det størstedelen af sin formue.

Dvs. i 1821, hvor der blev offentliggjort en ny plan for undervisningen ved det genopbyggede Sorø Akademi efter branden i 1813.

At bruge “Kongens Nøgel” (nøgle) vil sige i lovens navn at bryde en dør op; ► Mau nr. 4.957.

Siden 1827 havde Grundtvig i det af ham upublicerede skrift ► Universitetet i London og Academiet i Sorø og i adskillige senere, publicerede skrifter vedholdende, men uden held argumenteret for Sorø Akademis omdannelse til en folkelig højskole.

højere læreanstalt eller universitet.

Første eksamen var examen artium, dvs. studentereksamen; anden eksamen var examen philosophicum, dvs. filosofikum eller den almindelige filologisk-filosofiske eksamen ved universitetet. Akademiets afsluttende prøve var ligestillet med universitetets anden eksamen. Der kunne m.a.o. på akademiet aflægges og ikke blot (som Grundtvig skriver) “læses til” anden eksamen.

bliver det aldrig til noget.

den lærde skole (latinskolen) i Sorø.

I tilknytning til den lærde skole husede institutionen en såkaldt opdragelsesanstalt, dvs. skolens kostafdeling (i nyere tid: alumnat). Skolens officielle navn 1822-1903 var derfor: Sorø Akademis lærde Skole og Opdragelsesanstalt.

skriftlig oversættelse fra dansk til latin.

Ved Københavns Universitet blev latin som undervisningssprog fra 1762 gradvist fortrængt af dansk. Kun forelæsningerne i teologisk eksegese og i latinsk filologi blev indtil hhv. 1840 og 1848 afholdt på latin. I eksamenssystemet holdt latinen sig længere; således afholdtes den medicinske embedseksamen indtil 1837 på latin. Indtil 1854 skulle magister- og doktorafhandlinger i alle fag (men med individuelle dispensationsmuligheder) affattes på latin. Frem til 1866 skulle det mundtlige forsvar under alle omstændigheder foregå på latin.

skriftlig oversættelse fra dansk til latin.

examen artium, dvs. studentereksamen.

i alkymien et stof med magiske kræfter, f.eks. evnen til at forvandle uædle metaller til guld; (her overført) den rette eller geniale løsning på et givet problem.

(unødigt) komplicerede, sværttilgængelige.

En nedsættende betegnelse, Grundtvig havde dannet for en umoden og snævert fornuftsmæssig forskning eller undervisning, f.eks. latinskolens udenadslære, som han fandt åndløs, unaturlig og skadelig; “det vrange Begreb om Videnskabelighed som blot Læsning, Lærdom og Boglig Konst”, “►Om Nordens videnskabelige Forening”, i: Brage og Idun, et nordisk Fjærdingårsskrift, 1, 1. hefte (1839), s. 38.

almindeligt skældsord om noget kunstlet og uægte, forældet, omstændeligt eller bagvendt.

generations eller tidsalders.

Vendingen, her anvendt ironisk, stammer fra den første, vidt udbredte katekismeforklaring til brug for konfirmationsundervisningen i Danmark og Norge, 👤Erik Pontoppidan: ► Sandhed til Gudfrygtighed udi en enfoldig Forklaring over sal. Dr. Morten Luthers liden Catechismus (1737), stk. 351, s. 112: “Hvad er det at skabe? / Det er at giøre noget af intet, eller af en ubeqvem Materie.” “ubeqvem” her i betydningen: som er vanskelig at have med at gøre. Jf. ►Hebr 11,3.

mærkbart.

arbejdede med eller her snarere: fuskede, arbejdede overfladisk med.

højere læreanstalt eller universitet.

højere læreanstalt eller universitet.

En nedsættende betegnelse, Grundtvig havde dannet for en umoden og snævert fornuftsmæssig forskning eller undervisning, f.eks. latinskolens udenadslære, som han fandt åndløs, unaturlig og skadelig; “det vrange Begreb om Videnskabelighed som blot Læsning, Lærdom og Boglig Konst”, ►“Om Nordens videnskabelige Forening”, i: Brage og Idun, et nordisk Fjærdingårsskrift, 1, 1. hefte (1839), s. 38.

skriftlig oversættelse fra dansk til latin.

næsten.

Det er ikke klart, om der sigtes til latinskolen eller til universitetet.

skriftlig oversættelse fra dansk til latin.

betone, fremme.

ganske vist.

gennemført med (våben)magt.

vrøvl, forrykt tale.

rimeligt.

Forstanderne for det første soranske akademi, 👤Christian 4.s ridderakademi 1623-1665, benævntes hofmestre, forstanderne for akademiet 1747-1813 overhofmestre. ‘Hovmester’ kunne tidligere betyde en studeret, lærd mand, der leder en ung, fornem persons undervisning og uddannelse, eller en person, der har overopsynet med et fornemt hus.

ganske vist.

højere læreanstalt eller universitet.

hentydning til tidens liberale rørelser, herunder de mange henvendelser (‘adresser’) med krav om en fri forfatning og om uindskrænket trykkefrihed, som 👤Christian 8. modtog fra talrige studenter, borgere og borgerrepræsentanter straks efter sin regeringsovertagelse 3. december 1839. Han afviste begge krav.

samfund.

(her) omkalfatre, lave kraftigt om, vende op og ned på.

polemik imod den nationalliberale kritik af enevælden.

(her) skriftligt bevis.

Dvs. de rådgivende provinsialstænder (ofte kaldet stænderforsamlinger) i Danmark og hertugdømmerne, indført ved kongelig forordning af 28. maj 1831.

hentydning til den formular, hvormed kongen på et opslag, en plakat el.lign. henvendte sig til undersåtterne i almindelighed eller til en større kreds af dem, og som indledtes med ordene: “Vi gøre alle vitterligt, at …”.

Dvs. de rådgivende provinsialstænder (ofte kaldet stænderforsamlinger) i Danmark og hertugdømmerne, indført ved kongelig forordning af 28. maj 1831.

højere læreanstalt eller universitet.

(faste, sikre) ansættelser, embeder.

kviet, undslået sig.

her i begrebets bogstavelige betydning og med underforstået ironisk brod imod det, begrebet betød i samtiden: Den Bell-Lancasterske Metode, en undervisningsform, der dominerede 1820-1850, hvor læreren med de dygtigste elever som hjælpelærere underviste et stort antal elever samtidig. Vha. undervisningstavler læste eller regnede børnene i kor eller individuelt, mens læreren dirigerede undervisningen med en fløjte eller en klokke. Metoden, hvis tyngdepunkt var udenadslære, var udviklet i store britiske fattigskoler og mødte stærk modstand i danske skolekredse, men den blev gennemtvunget især af økonomiske grunde.

næsten.

samfund.

dvs. de rådgivende provinsialstænder (ofte kaldet stænderforsamlinger) i Danmark og hertugdømmerne, indført ved kongelig forordning af 28. maj 1831.

Det er uklart, om der sigtes til folkestemningen i almindelighed eller til konkrete indsamlinger af underskrifter fra navngivne enkeltpersoner på ‘adresser’ (henvendelser) eller ‘petitioner’ (anmodninger) til kongen.

allerede.

Det er uvist, om der hentydes til folkelæsning i almindelighed eller til den moderat liberale ugeavis Dansk Folkeblad, udgivet 1835-1848 som medlemsblad for Selskabet til Trykkefrihedens rette Brug.

højere læreanstalt eller universitet.

samfundsmæssig.

letfattende, lærenem.

Muligvis hentydning til den kollektive historiefornemmelse knyttet til at være dansker og bo i Danmarks ældgamle kongerige, sådan som det er udtrykt i digteren og sprogmanden 👤Laurids O. Koks ►“Dannevirkevisen” eller “Danmark deiligst vang og vænge” (trykt 1695; mel. af 👤P.E. Rasmussen 1811).

Dvs. de rådgivende provinsialstænder (ofte kaldet stænderforsamlinger) i Danmark og hertugdømmerne, indført ved kongelig forordning af 28. maj 1831.

samfund, fællesskab.

ganske vist.

ytrer, udtaler.

allerede.

uddrag af ► Nyaars-Morgen (1824), strofe 198 og 199. Enkelte spatieringer (her gengivet som kursiveringer) er ophævet og nye tilføjet.

(arkaiserende, folkevisevending) langs stranden af en ø eller et land.

Dvs. tilegne sig folkets sprog og lære at udtrykke sig på det.

(Grundtvigs orddannelse) bundløshed.

hentydning til filantropinisterne, tilhængerne af en pædagogisk retning, der opstod i slutningen af oplysningstiden og fik navn efter tyskeren 👤J.B. Basedows berømte kostskole i Dessau, Philantropinum, grundlagt 1774. Filantropinismen anså undervisning af den brede befolknings børn for at være en vej til menneskelig og samfundsmæssig fremgang.

Udtalelsen vender sig sandsynligvis imod en bestemt passage i 👤J.B. Basedow: ► Das Basedowische Elementarwerk. Ein Vorrath der besten Erkenntnisse zum Lernen, Lehren, Wiederholen und Nachdenken, 2. udgave (1785), 1, s. 94: “und der Jüngling studiert in eigentlicher Bedeutung, d. i. es wird ihm Anweisung gegeben, Alles, was er schon weis, durch Hülfe der Bücher zu wiederhohlen" (‘og den unge mand studerer i egentlig betydning, dvs. han vejledes i, hvorledes han ved hjælp af bøger kan genkalde sig alt det, han allerede ved’. Oversat af GV.).

(her muligvis) besvær eller vanskelighed, jf. ‘et tungt læs’.

flove, (her) vage, åndløse, platte.

(arkaiserende) egl. en person, der farer (dvs. hører hjemme) på Sjælland, sjællænder; Grundtvig var født i Udby på Sydsjælland.

(arkaiserende) fosterbarn (adoptivbarn) af jyder. Som forberedelse til latinskolen opholdt Grundtvig sig 1792-1798 hos pastor 👤Laurits Feld i Thyregod ved Vejle; dernæst gik han på Aarhus Katedralskole 1798-1800.

forelæste.

►Den danske krønike, senere kaldet Den danske rimkrønike, er den tidligst kendte trykte bog på dansk, trykt 1495 i København af den hollandske bogtrykker 👤Gotfred af Ghemen og optrykt flere gange. Værket er en kongekrønike, der omfatter alle danske konger fra ►Dan til 👤Christian 1. Tekstens hovedkilde er en stærkt forkortet version af 👤Saxos ►Gesta Danorum; én efter én træder kongerne frem og beretter i monologform og på vers om deres bedrifter.

👤Peder Syv: ► Aldmindelige Danske Ord-Sproge og korte Lærdomme, 1-2 (1682 og 1688) indeholder ca. 15.000 ordsprog, talemåder m.v. og udgør kernen i alle senere danske ordsprogssamlinger.

ganske vist.

talrige, mange, jf. ►Mark 5,9.

I det danske rige var der 1840 to universiteter, Københavns (grundlagt 1479) og Kiels (grundlagt 1665). Det sidste lå i hertugdømmet Holsten, som ikke hørte til kongeriget.

tåbelighed.

individer.

(arkaiserende) kundskaber el. videnskab.

underforstået: folkeviserne.

højere læreanstalt eller universitet.

sjællænder og jyde. Muligvis er vendingen, som Grundtvig bruger flere steder, lånt fra en variant af den af 👤Anders Sørensen Vedel nedskrevne “Lenavisen” eller ►“Slaget ved Lena. (1208)”, her citeret efter DgF, bind 3, nr. 136, 2. strofe: “Jeg vil laane dig af mine Mænd, / baade Sællandsfar og Jyde; / det er de bedste Slagsmænd, / de baade kan spænde og skyde.”

også bestemt vil lykkes.

Der hentydes til nogle deputerede jurister ved stænderforsamlingen i Roskilde 15. juli-22. september 1840, hvis indlæg Grundtvig var bekendt med gennem læsning af Stændertidende (Tidende for Forhandlingerne ved Provindsialstænderne for Sjællands, Fyens og Lollands-Falsters Stifter samt Island og Færøerne, også kaldet Roeskilde Stændertidende eller Stændertidende for Østifterne). Grundtvig var utilfreds med, at de ikke talte levende og anskueligt, men tørt og med brug af mange fremmedord.

dvs. de rådgivende provinsialstænder (ofte kaldet stænderforsamlinger) i Danmark og hertugdømmerne, indført ved kongelig forordning af 28. maj 1831.

Talemåden har ikke kunnet stedfæstes; muligvis variant af den internationalt kendte talemåde ‘at tale som en bog’, dvs. stift, unaturligt.

almindeligt ordsprog, ► Mau nr. 7.614.

ordsprog, ► Mau nr. 7.633. Dette ordsprog var 👤Grundtvigs mors valgsprog, jf. F. Rønning: ► Den Grundtvigske Slægt, s. 56.

👤Peder Syv: Aldmindelige Danske Ord-Sproge og korte Lærdomme, 1-2 (1682 og 1688) indeholder ca. 15.000 ordsprog, talemåder m.v. og udgør kernen i alle senere danske ordsprogssamlinger.

👤Peder Laale; Grundtvig ejede ► Peder Lolles Samling af danske og latinske Ordsprog ved 👤R. Nyerup (1828) og 👤Chr. S. Ley (udg.): ► Peder Laales Danske Mundheld (1842), Bogfortegnelse 1873 nr. 4.377 og 4.378.

►Danske Ordsprog og Mundheld, samlede og ordnede af Nik. Fred. Sev. Grundtvig (1845), som indeholdt 3.012 numre; den udkom dog uden ydre anledning i nogen højskoles åbning, heller ikke Rødding Højskoles i 1844.

mærkbar.

(arkaiserende) hvorfor.

Lærerne ved Sorø Akademi i perioden 1826-1849 var lektorer, lærerne ved skolen adjunkter. Ved festen i maj 1827 for akademiets genindvielse tildelte 👤Frederik 6. imidlertid skolens og akademiets direktør 👤E.G. Tauber “Rang med Etatsraader og alle Lektorerne med Professorer”, ►Sorø. Klosteret, Skolen, Akademiet gennem Tiderne, 2.2 (1931), s. 512.

sikre indtægter.

afskeden; substantiveringen af verbet ‘aftakke’ er ikke belagt i ►ODS.

til (skolens) tilfredshed.

forhør, hvorunder der anvendes tortur (pinsler); her hentydning til overhøring (af udenadslære) og eksaminationer i det almindelige skolesystem.

Ved Københavns Universitet blev latin som undervisningssprog fra 1762 gradvist fortrængt af dansk. Kun forelæsningerne i teologisk eksegese og i latinsk filologi blev indtil hhv. 1840 og 1848 afholdt på latin. I eksamenssystemet holdt latinen sig længere; således afholdtes den medicinske embedseksamen indtil 1837 på latin. Indtil 1854 skulle magister- og doktorafhandlinger i alle fag (men med individuelle dispensationsmuligheder) affattes på latin. Frem til 1866 skulle det mundtlige forsvar under alle omstændigheder foregå på latin. Begrebet latinsk oplysning (i modsætning til dansk oplysning) har for Grundtvig dog en videre betydning end selve undervisningen i eller på latin.

(faste, sikre) ansættelses, embedes.

højere læreanstalt eller universitet.

fædrelandskærligt universitet.

rosende, smukt.

sandelig, helt sikkert.

el. Danevirke, voldkompleks, der ca. 650-1300 dannede et frontalforsvar ved rigets sydgrænse og udgør det største forhistoriske forsvarsværk i Nordeuropa. Efter ca. 1300 kom anlægget først i brug igen under de slesvigske krige, men beholdt også før det en stærk symbolværdi. (Billedligt) nationalt forsvar, dansk forsvarsvilje.

adskilte, uden indbyrdes forbindelse.

også: i Danmark.

dværgen ►Lit.

højere læreanstalt eller universitet.

Danevirke, voldkompleks, der ca. 650-1300 dannede et frontalforsvar ved rigets sydgrænse og udgør det største forhistoriske forsvarsværk i Nordeuropa. Efter ca. 1300 kom anlægget først i brug igen under de slesvigske krige, men beholdt også før det en stærk symbolværdi. (Billedligt) nationalt forsvar, dansk forsvarsvilje.

træde frygtløst frem imod, konfrontere.

europæisk sagnfigur med særlig betydning som dansk nationalhelt. ►Holger Danske blev en central figur i dansk litterær og musikalsk romantik, kulminerende med 👤B.S. Ingemanns episke digtcyklus ► Holger Danske. Et Digt (1837). Nogle af digtene heri - bl.a. ►“Holger Danskes Mærke” (►“I alle de Riger og Lande”) - sattes i musik og fik siden stor betydning i nationale krisetider og som skolesang.

allerede.

på flugt.

højere læreanstalt eller universitet.

👤Adam Oehlenschlägers nyligt udkomne ► Gamle danske Folkeviser, udgivne til Almeenlæsning (1840), som Grundtvig ejede (Bogfortegnelse 1873 nr. 3.119), var i skrivende stund den senest udkomne folkeviseudgave. Men de folkeviser, som hidtil kun havde været litterære, trykte tekster, var i de seneste årtier blevet sangbare, idet førromantiske og romantiske komponister som 👤J.A.P. Schulz, 👤C.E.F. Weise m.fl. gav dem melodier, hvilket rejste et veritabelt “Tone-Hav”, som gjorde indtryk på (den i øvrigt umusikalske) Grundtvig.

Valdemarerne er en samlebetegnelse for 👤Valdemar 1. den Store og hans to sønner 👤Knud 6. og 👤Valdemar 2. Sejr.

(højtideligt, arkaiserende) jubelår; herligt år, i hvilket mindet om en lykkelig begivenhed fejres.

i det skjulte.

i det skjulte.

Digtet er skrevet 1821 med titlen ►“Fortale-Rim, fra Præstø til Sorø”, men tryktes først, lidt forkortet, i Bøn og Begreb om en Dansk Høiskole i Soer. “Morgendrøm”: Ifølge folketroen vil kun drømme drømt mellem midnat og morgengry gå i opfyldelse.

Digtet ►“Sorø Kirke”, som ikke må forveksles med det nærværende digt ►“Morgendrøm om Sorø”, udkom første gang i samlingen ► Nytaarsnat eller Blik paa Kristendom og Historie 24. december 1810.

sandsynligvis en af rimnød betinget omskrivelse af fjerpen.

Kirken var opført som den magtfulde Hvide-slægts gravkirke og blev fra 1300-tallet også kongelig gravkirke.

jeg syntes.

planteslægt i rubladsfamilien, beslægtet med forglemmigej, oftest med lyseblå blomster; (her poetisk) kære minder eller noget, som bærer præg af beskedenhed, troskyldighed o.l. Grundtvig gør desuden ordet til et symbol på (kærlighed til) den danske fædrelandshistorie.

allerede.

endnu.

jf. ►2 Mos 14,21-29.

øst; i vikingernes verdensbillede drog man i leding mod øst ved f.eks. at kæmpe i Østersøen, i Finland eller Rusland.

endnu.

(poetisk) Østersøen.

endnu.

tapre, stærke.

mast på et krigsskib.

I nordisk mytologi tåler dværge o.a. underjordiske væsener ikke dagslys og ‘farer i flint’, dvs. forstener, når de rammes af det.

jf. forestillingerne om det fortsatte krigerliv i ►Valhal for de krigere, der var faldet med ære.

arkaiserende for Sorø, som i de ældste kilder benævnes Sor.

Kirken var opført som den magtfulde Hvide-slægts gravkirke og blev fra 1300-tallet også kongelig gravkirke.

I tilknytning til sin gård Fjenneslevlille ved Ringsted lod 👤Asser Rig ca. 1130 Fjenneslev Kirke opføre. Han ligger begravet i Sorø Kirke.

dansk form af 👤Absalon.

fornemt, ædelt, smukt.

krigstogt eller fornemt optog.

►Fugl Føniks indførtes som hovedmotiv i Sorø Akademis våben ved 👤Frederik 5.s genoprettelse af akademiet i 1747, jf. 👤Sven Tito Achen: ►“Sorø Akademis skoles våben”, Soraner-bladet nr. 3, 1981.

også.

et mørkt og snavset, foragteligt sted.

forgængelig eller værdiløs viden; ordet ‘askedom’ er en selvlavet parallel til ‘visdom’.

ligesom.

Der hentydes til helten ►Herakles' skjold, som ild- og smedeguden ►Hefaistos havde lavet til ham på ►Zeus' befaling. Hovedkilden hertil er Skjoldet, et lille oldgræsk epos, der traditionelt tilskrives 👤Hesiod.

Det er uklart, hvad der menes. I 👤Hesiods epos ► Skjoldet, hovedkilden vedrørende ►Herakles' skjold, er dette ikke forbundet med nogen form for indsigt eller selvindsigt. Skjoldet er imidlertid udsmykket med motiver, der omfatter hele tilværelsen og flere kendte myter; og det kunne dermed for Grundtvig være et symbol på livsoplysning.

stærk, modig, brav.

ror, dvs. styre, regering.

Valdemarerne er en samlebetegnelse for 👤Valdemar 1. den Store og hans to sønner 👤Knud 6. og 👤Valdemar 2. Sejr.

egl: brev, der lover en et embede, et len el.lign., når det bliver ledigt; her overført: løfte om.

måske et ordspil på begrebets to betydninger: sted, hvor man holder andagt, (kirke eller tempel, jf. bl.a. ►Es 56,7) eller hvile- og overnatningssted.

(arkaiserende) ligesom tidligere, endnu eller allerede.

dvs. id, stræben.

1586 oprettede 👤Frederik 2. den “besynderlige [særlige el. fremragende] og bedre” skole for 30 adelige og 30 borgerlige drenge og skænkede samtidig skolen hele Sorø Klosters gods; i tilknytning til denne skole grundlagde 👤Christian 4. i 1623 et ridderakademi (et akademi for adelens sønner), som senere blev udvidet til reelt at være et nyt universitet, der eksisterede i ca. 20 år. Pga. den svenske hærs hærgen og plyndren 1658-1660 blev ridderakademiet imidlertid ruineret og nedlagdes i 1665, mens skolen fortsatte til 1737.

Der hentydes sandsynligvis til den voldsomme brand, som i 1813 hærgede akademiets hovedbygning; genopbygningsarbejdet kom først i gang omkring 1820.

milde eller føjelige.

latinskolen.

har tillid til, tror på verden. Muligvis allusion til 👤Thomas Kingo: “Dend syvende Morgen-sang” (“VAag op og slae paa dine Strenge”), strofe 15, vers 1-2: “Jeg vil dog ey paa Verden bygge, / Om Lykken end vil med mig staa”, ►Samlede Skrifter, 3, s. 100.

eksaminerne.

klassiske litteratur.

det er en oplagt sag.

ødelagde eller forspildte situationen.

bekymringer m.h.t. indkomster.

den tid, hvor de havde mindst adkomst.

med undtagelse af.

lampeskær.

ramte af lynet.

tydeligt, klart.

nøgle.

personer af fornem slægt; fremragende eller ædle personer.

Grundtvigs betegnelse for de danske digtere, filosoffer og kunstnere, der slog igennem omkring 1800.

national.

udanske, unationale.

her for en gangs skyld i betydningen: demokratiske.

variant af sjællandsk ordsprog, ► Mau nr. 2.871: “Det er en Skjælm, som giver bedre, end han har.” Bruges især om kundskaber og åndsevner.

jf. Mark 12,42 om den fattige enkes gave, i tidligere Bibel-oversættelser hendes "Skiærv"; billede på offervilje trods fattigdom, dvs. et godt, omend beskedent bidrag.

Ved den latinske oplysning (i modsætning til den danske oplysning) forstår Grundtvig ikke blot latin som arbejdssprog, men også et stofområde (antikken som forbillede) og mere generelt en holdning af materialistisk, ateistisk eller katolsk art.

alm. ordsprog, ► Mau nr. 2.604. 👤Mau havde overtaget ordsproget fra ►Danske Ordsprog og Mundheld, samlede og ordnede af Nik. Fred. Sev. Grundtvig (1845), nr. 785.

mulig allusion til 👤B.S. Ingemanns fædrelandsdigt ►Dannevang, med grønne Bred , hvor det i strofe 1, vers 3-4 hedder om Danmark: “I dit Skiød er Kjærlighed, / Fred i dine Skove.”

Jf. begyndelsesordene til 👤Luthers julesalme ►“Vom Himmel hoch, da komm' ich her” (► Den Danske Salmebog nr. 95: “Fra Himlen højt kom budskab her”); denne salme var i 1817 blevet “Frit fordansket” af Grundtvig som: ►"Det kimer nu til Jule-Fest".

støv gennemlyst af solen, jf. forklarelsen på bjerget i NT.

hurtigt.

vise sig, dukke op, ses.