↩ For nu at forstaae et Folk, saa vi kan tale ud af Dets Hjerte, maa Folket have Deel i vort Hjerte, og laane os sin Tunge, saa hvis vi ringeagte de Smaa og Modersmaalet, som det er i Folke-Munde, da blive vi naturligviis aldrig ►folkelige; men selv naar ingen af Delene er Tilfældet, og vi med Flid bruge alle baade indvortes og udvortes Hjelpemidler til at 23sætte os ind i Folkets naturlige Tankegang og tilegne os, ikke det ►Flaue, Dræbende og Stødende, men det Levende, Eiendommelige i deres Talemaade, saa giør dog det Fremmede og Unaturlige i vor Dannelse, saavelsom den sorte Armod i aandelig Forstand hos Folket, at vi kun meget vanskelig og enstund meget ufuldkommen lære at forstaae hinanden. Hvad mig selv angaaer, der dog baade som Skjald, som ►Sællandsfar og ►Jydefostre, og som en gammel Orm i de Danskeste Bøger, har endeel forud for de Fleste, da maa jeg bekiende, at jeg kun sjelden engang kan tale saa godt Dansk og saa ►folkelig, som jeg kan skrive, og det skulde derfor slet ikke undre mig, om de fleste Ledere i Begyn 187 (Gskv) delsen ret bogstavelig maatte holde “Fore-Læsninger,” og naar kun det, de ►læste for, var tydeligt og ►folkeligt, vilde ogsaa Det have sin Nytte, men var dog immer en Nødhjelp, der ingenlunde maatte giøres til Regel.