↩ 22 186 (Gskv) Men da jeg baade har prøvet og lært endeel siden, kan jeg vel nok giøre det lidt tydeligere, at jeg mener noget ganske Andet end hvad 394 (VU) man har kaldt “Popularitet” og allerede ved Navnet viist, var noget Udenlandsk, man ei engang kunde fordanske, langt mindre indbilde Folket, man havde lært af dem. Enten stræbde nemlig ►vore populære Skole-Mestre kun at ►oplyse Børn om hvad de godt vidste, men syndes, var ikke Umagen værdt at tale om: at Grisene havde fire Been, men Hønsene kun To, og at Næsen sad midt imellem begge Øinene og var egenlig gjort til at lugte med, eller de forklarede Morskab ved hvad der var “interessant,” Himlen ved “Firmamentet,” og Ligegyldighed ved en “Miskiendelse af Gienstandenes Værd og Vigtighed," eller, naar det gik bedst, øvede de sig dog kun i at “snakke for Børn” hvad ei er at laste, men huer dog hverken Mænd eller Ungersvende, og oplyser intet Folk om sin naturlige Beskaffenhed, Tarv og Trang, ►Læs og Lykke, Lyst og Nød, og dog er det herom vi skal lære at tiltale dem, saa de forstaae os, og tale med dem, saa det opmuntrer, opliver og oplyser dem.