↩ Ja ►m. V. det er ►aabenbart, at naar 👤Johannes i ►Sendebrevet til de Christne siger: ►vi veed, vi 55er overgangne fra Døden ⓘ til Livet, thi vi elske Brødrene►, da mener han den store, christelige Overgang fra den aandelige ►Død, som er Syndens nærmeste Sold, til det evige Liv, som er Guds Naadegave i 👤Christo Jesu, og ved Brødrene mener han det christelige Broderskab, vidt ►adspredt paa Jorden men Medborgere i Himlen, alle besjælede af 👤Christi Aand, og elskende hverandre, ligesom ►Han elskede sine Venner og satte Livet til for dem, og følende sig i denne Kiærlighed forenede med Herren til at leve ved ham, ligesom ►han lever ved Faderen, og I veed det, Christne Venner! at Kiernen i al min Prædiken er “det evige Livs Ord” at ►vi maatte gribe det, ligesom vi er grebne af 👤Christus► ; men hverken kan vi med Sandhed sige at ►vi ►alt har grebet det og er fuldkomne►, heller ikke var det Veien dertil, om vi vilde fornægte eller ringeagte vore naturlige Følelser og det Menneske-Liv, vi nærmest har tilfælles med Folket, vi naturlig tilhøre. Meget mere giælder det i alle Maader, hvad Apostelen 👤Paulus skriver, at ►hvem der ikke bærer Omhu for sine Egne, har fornægtet Troen og er værre end en Vantro; thi Christendommen er ingenlunde sat til at fordærve men til at helbrede Menneske-Naturen, og jo bedre Christne, vi derfor er, des menneskeligere og kiærligere vil vi findes i alle Forhold, og des dybere vil vi føle, at vi maae være Mennesker, før vi kan blive Christne, og at hvem der foragter Guds mindste Gave, faaer aldrig den Største, hvem der ikke skiønner paa det timelige Menneske-Liv, Gud gav os fra Begyndelsen, kan aldrig værdiges det evige Liv, som Gud i 56►Tidens Fylde 56skiænkede os med sin eenbaarne Søn►, da ►han tog vor Natur paa sig og blev Menneske som vi i alle Maader, kun uden Synd.