↩ Endelig kan det vist aldrig siges for tit, for smukt og levende, ►enten i Cancelliet eller ►Rentekammeret, i ►Skriver-Stuer af alle Slags eller selv paa Gader og Stræder, end sige da her i Danske Samfund, at det Danske Folk fra Arilds-Tid var og er af Naturen det roligste, det mildeste og ►ømmeste under Solen, saa naar det skal finde sig lykkeligt, maa det hverken overiles, undertrykkes eller nedrives. Naar den Danske Konge derfor vil have Gavn og Glæde af sit Folk, da maa Hans Regiering være faderlig og folkelig, læmpelig og overbærende, selv naar Han har den klareste Ret paa sin Side og Rigets sande Vel for Øie; men skal 📌Danmark fremdeles fryde sig ved en saadan Regiering efter sit Hjerte, da maa Folke-37Stemmen ikke blot i 📌Roeskilde og 📌Viborg, men vel fremfor Alt i 📌Kiøbenhavn, hæve sig mod den haarde, bittre og krænkende, aldeles udanske Tone, hvori vore ►Døgnblade, som giælde for folkelige, bestandig værre tale til og om Regieringen. Ja, ►m. H. vil 📌Danmark beholde en Dansk Regiering, da maa det ogsaa tiltale sin Regiering paa Dansk, thi ►som man raaber i Skoven, faaer man Svar, og det var jo Daarskab at tænke, at den Danske Regiering skulde være mindre øm, mindre omhyggelig for Ro og Mag og mindre ærgerlig over Drillerier og krænkende Bitterhed, naar det nærmest gaaer ud over Den selv, end naar det giælder Andre. Jo inderligere vi derfor ønske, at Alt maatte blive mildt og læmpeligt, frit og folkeligt, og jo flere Foranstaltninger til dette herlige Øiemed vi endnu maatte savne, des taknemmeligere maae vi vise os for hvad os Alt er skiænket, des mildere maae vi bedømme hvad vi ei kan billige, des smukkere maae vi bede om hvad vi fremdeles ønskede, det vilde Klogskab raade os, selv naar vi havde liden eller ingen Tillid til Regieringens Indsigt og Hensigt, da det Modsatte giver selv Tyranni Skin af Retfærdighed, og nu maa da, saasandt vi er Danske, Hjertet drive os dertil, thi vi har en mild og folkelig, erfaren og forstandig Konge, som vi maae føle med, ligesom Han føler med os, og netop fordi Han er Dansk, maa Han næsten ►nødvendig forbittres over den snart plumpe og snart bittre, ⓘ høist uværdige Maade, hvorpaa Han saa tit baade nævnes og forbigaaes, men fordi Han er Dansk, vilde Hans Stemning, ved Synet af rolige 38og milde, beskedne og tillidsfulde Undersaatter, endnu vissere blive saa blid og velbehagelig, at Han gierne hørde paa alle de Oplysninger, vi kunde give Ham om Folkets sande Tarv og Trang og med Fornøielse opfyldte alle rimelige Ønsker.