↩ Ja ►m. V. hvor harmeligt og modbydeligt det end er for alle Christne og alle Danske at høre tale om en ny Christendom og en ny Danskhed, der Intet skal have med de Gamle at giøre, saa er vor Følelse dog en ganske anden, naar vi høre og føle, at Talen slet ikke er om en anden Aand, et andet Liv eller en anden Løbebane, end dem, der var fra Begyndelsen, men kun om en ny Udvikling af de ædleste og bedste Kræfter, som længe slumrede eller ►trællede for Fienden, om en ny Klarhed over Livet, dets Tarv og Maal, og i det hele en ny Skikkelse, der, for at Livet kraftig kan fortsættes og glædelig klare sig, maa afløse den Forrige, som var forældet og vilde, om vi end ikke bar den til Graven, hen33smuldre for vore Øine. Ved en saadan Tale føle vi Alle, det er en dyb og glædelig Sandhed, om vi end 357 (US8) hverken kan forudsee, hvordan en saadan ►Nyaarstid er muelig eller hvordan den ny Skikkelse baade i og udenfor Kirken vil udvikle sig, og til vor store Lykke har vi i det Udvortes et Billede, hvori det Indvortes speiler sig, saa Forestillingen kan blive om end dunkel saa dog levende; thi vi behøve kun i Tankerne at stille os ved vor gamle, inderlig elskede, ►høilovlige, nys hensovne Konges Baare, med Øiet hæftet paa 📌Danmarks Throne, som en ny Konge af den gamle ►Herrestamme har besteget, for med Guds Hjelp at arbeide paa en almindelig Fornyelse i Folkets Aand; see, da har vi et sandt og levende Billede af det ►Nyaar baade i Kirken og Riget, vi forvente. Ja, naar jeg siger: ►det Gamle er forbi og Alt er blevet nyt, da sammensmelter det for mig med hvad vi Alle veed, at vor gamle Konge 👤Frederik den Sjette er død og afløst af den ny Konge, 👤Christian den Ottende, thi det gaaer mig med alt det Forrige baade i Kirkens og Rigets Indretning, som med vor hensovne Konge, hvem jeg vilde ønsket langt flere Dage, naar de kunde været ham til Glæde og Riget til Gavn, men hvem jeg aldrig kunde ønske skulde overlevet sig selv, og hvem det var umueligt at sætte sig ind i den ny Tingenes Orden, han vel trolig havde forarbeidet, men var for gammel til at indføre. Tilstanden baade i Kirken og Riget er nemlig for mine Øine en saadan, at der er kommet ►ny Viin i gamle Læderflasker hvad Sandhed siger, ►vilde ende med at Flaskerne sprængdes og Vinen spildtes, hvis 34ikke Alt fornyedes, saa det Ene passede til det Andet, men for at det kunde skee, var Konge-Skiftet sikkert nødvendigt, saa vi skal være glade midt i vor Bedrøvelse, og prise den Gud, der lader alle Ting tjene dem til Gode, som elske Ham. Ja, lad os paa denne gode Nyaars-Dag lykønske det Danske Folk med sin Konge og Kongen med sit Folk, ligesom vi altid paa vor Herres 👤Jesu Christi Navnedag lykønske Ham og Hans Folk med hinanden, og lad os standse ved den Betragtning, at hvor godt end det ægte Danske og det Christelige kan forbindes og forenes, saa maa de dog hverken ►forblandes eller sammenlignes, thi ►saa høit som Himlen er over Jorden, er ogsaa 👤Jesus Christus over alle andre Konger, Hans Aand over alle Folke-Aander, og hvad Evigheden er mod Tiden, det er Guds-Riget, Han har stiftet og ►opholder, mod de bedste Verdens-Riger. Derfor er det ogsaa kun paa menneskelig Viis, vi kan sige at der i 👤Christi Rige er noget Gammelt, som forgaaer, og noget Nyt, som opstaaer; thi Kongen er idag og igaar evindelig den Samme, Hans Aand er den evige Trøster, som aldrig forlader Hans Folk, 358 (US8) og dette Folks Liv er evigt med Hans, som skrevet staaer: ►Jeg lever og I skal leve, og atter: ►vort Liv er skjult med 👤Christus i Gud og skal aabenbares med Ham►. Kun da fordi det store Evangelium giennem mange Aarhundreder allevegne, om end meer eller mindre, og mindst hos os, har været fordunklet, saa det ►syndes, som ►Skyen, der tog Herren bort fra Hans Disciplers Øine, ogsaa havde borttaget Ham fra deres Hjerte, som kun Faa turde troe hvad vi har hørt fra Begyndelsen og 35endnu Færre saae ►Herrens Arm aabenbaret, og hardtad slet Ingen kunde føre “►Aands og Krafts klare Beviser” for at i ►Ham leve og røres og ere vi; kun derfor tale vi med Rette og med Glæde om noget Gammelt i Hans Rige, som er forbi, og om en almindelig Fornyelse; thi med det Gamle mene vi kun de gamle Vildfarelser og selvgjorte Indbildninger, der som Skyer hængde over os og skjulde Solglandsen i vor Konges Aasyn, og de gamle Dødsmagter, som gjorde Livet i 👤Christo suurt og mat, saa det Ny, vi forvente og forkynde og ►alt i Aanden fornemme, er netop det guddommelig Gamle, der aldrig forældes, i sin ny ►Virksomhed paa os og ►Indgang i os, som skrevet staaer: ►►giører Portene høie og Dørrene vide, at Ærens Konge kan inddrage►! Naar vi derfor vil tale reent og ►ret, da er det hverken vor Herre 👤Christus selv eller Hans Rige, men kun Begges Glands og Ære paa Jorden, for hvilke et ►Nyaar er oprundet og skal med priseligt Storværk ►forklare sine Dage, medens 📌Danmark derimod med Konge og Folk maa kalde sit ►Gyldenaar nyt i alle Maader, da Riget, forladt af sin Aand og sin Kraft berøvet, umuelig kunde gienføde og fornye sig selv, men har Ham Alt at takke, den himmelske Giæst, der inddrog i vore ►Fædres Paulun, og lyste sin Fred over Huset, sin Velsignelse over Marken, og vil nu bevise, at ►Hans Miskundhed ogsaa her varer i tusinde Led hos dem som dyrke Ham og bevare Hans Ord! Ham, vor Herre 👤Jesus Christus, ►►være Ære og ►Priis i al Evighed►, Amen!