Grundtvig, N. F. S. Skjalde-Blik paa Danmarks Stjerne i Sølv-Bryllups og Kronings-Aaret 1840

Prædikenen “Nyaars-Dag (i Kirken.)”

Prædikenen i Vartov Kirke tager ikke udgangspunkt i nytårsdagens tekster. Udgangspunktet er derimod en tekst fra 2. Korinterbrev, kapitel 5, der er meget velvalgt til nytårsdag: “Det Gamle gik forbi, see, Alt er blevet nyt” (s. 25). Og som det var skik på Grundtvigs tid, rummer prædikenen mange bibelallusioner, til såvel Det Gamle som Det Nye Testamente.

Med udgangspunkt i bibelcitatet bevæger Grundtvig sig ind på hovedbegreberne danskhed og kristendom, og han diskuterer, hvorvidt den ægte udgave af begge dele er hedengangen. Konklusionen er, at ingen af begreberne døde med den gamle konge, snarere tværtimod. Grundtvig ser en forunderlig “Sammenhæng, der, hos os meer end noget andet Steds, er mellem det Gamle og det Ny, mellem Øvrighed og Undersaatter, mellem det Folkelige og det Christelige” (s. 29).

Samtidig giver Grundtvig udtryk for det fremtidshåb, som et nytår almindeligvis afføder. Håbet gælder både udviklingen af kristendommen og fædrelandskærligheden (s. 35). Faktisk mener Grundtvig, at det på sin vis var godt, at 👤Frederik 6. døde, da han næppe havde været i stand til at overskue eller gennemføre de nødvendige politiske reformer, han selv havde påbegyndt med fx stænderforsamlingerne (s. 33).