Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Skjalde-Blik paa Danmarks Stjerne i Sølv-Bryllups og Kronings-Aaret 1840

Talen “Jule-Aften (i Dronningens Asyl.)” blev holdt julen 1839 i dronningens asyl, dvs. den institution i København, som var blevet indstiftet den 7. maj 1829 for forældreløse børn i aldersgruppen 2-7 år af den daværende kronprinsesse 👤Caroline Amalie. Den barnløse dronning 👤Caroline Amalie var livet igennem kendt og respekteret for sin velgørenhed og sin omsorg for andre. Også i Odense fik hun oprettet et asyl for forældreløse børn (1836). Begge institutioner blev oprettet i den periode, hvor 👤Christian Frederik stadig var prins og dertil guvernør over Fyn, og de sammen boede i Odense.