↩ Det er ikke indlysende, hvad Grundtvig mener med udtrykket “Havfru-Sommer” i første strofe. Ifølge 👤Helge Toldberg er havfruer i begyndelsen af Grundtvigs forfatterskab ikke Danmarkssymboler, men i “besiddelse af spaadomsevne om Danmarks fremtid” (►Toldberg 1950, s. 187). I denne sang ser han ikke dronningen som identisk med havfruen, men som én inkarnation blandt andre havfruer i historien (s. 189). Andre forskere mener, at for Grundtvig er en havfrue(dronning) et billede på den danske folkeånd (►Lundgreen-Nielsen 1992b, s. 19). Om digtet Kroningssang af 👤Bernhard Severin Ingemann, der ligeledes var skrevet i anledning af salvingen, skriver historikeren 👤Anders Monrad Møller, at havfruen kan have noget med det danske sprog og den danske historie at gøre, idet dronningen, som var “opvokset på Augustenborg i det nordslesvigske, havde hørt alt om kongeriget af havfruens sang” — og at hun “i lighed med sine brødre havde dansk som modersmål” (►Møller 2012, s. 215).