↩ Visen betoner samhørigheden mellem folket og kongen (strofe 7 og 10). Den historiske dimension er vigtig i strofe 9, der nævner de to konger, som folket formentlig kendte bedst: 👤Christian 4., der var bygherre på Frederiksborg, i hvis slotskirke salvingen foregik. Herpå følger den nyligt afdøde 👤Frederik 6., der ganske vist havde været konge siden 1808, men allerede i 1784 som kronprinsregent havde overtaget den egentlige statsledelse og fx var med til at gennemføre stavnsbåndets løsning (strofe 9). Størsteparten af Danmarks befolkning havde med andre ord aldrig kendt anden regent end ham. Grundtvigs syn på enevælden som institution udtrykkes ved, at regenten er “Kongen af Guds Naade” (strofe 7).