Indhold
✂ Visens første fem strofer kredser om slottet og dets kirke, og først i sjette strofe udløses navnet: Frederiksborg, hvor salvingen foregik.
✂ Sproget spiller på folkevisestilen med udtryk som “Blommer” for blomster (strofe 2), “fuldmange” (strofe 3) og “Baade” i betydningen ‘nytte, gavn’ (strofe 7). Som visen er fast forankret i sted, er den det også i tid. Salvingen fandt sted i slutningen af maj, så både sommersol og kærminder i strofe 12 er med til at give en årstidsfornemmelse.
✂ Visen betoner samhørigheden mellem folket og kongen (strofe 7 og 10). Den historiske dimension er vigtig i strofe 9, der nævner de to konger, som folket formentlig kendte bedst: 👤Christian 4., der var bygherre på Frederiksborg, i hvis slotskirke salvingen foregik. Herpå følger den nyligt afdøde 👤Frederik 6., der ganske vist havde været konge siden 1808, men allerede i 1784 som kronprinsregent havde overtaget den egentlige statsledelse og fx var med til at gennemføre stavnsbåndets løsning (strofe 9). Størsteparten af Danmarks befolkning havde med andre ord aldrig kendt anden regent end ham. Grundtvigs syn på enevælden som institution udtrykkes ved, at regenten er “Kongen af Guds Naade” (strofe 7).
✂ Endelig fremhæves det danske sprog, som dels kan bruges til at lovsynge kongeparret, dels har en funktion som det organ, der bevarer mindet om parrets bedrifter (strofe 13-14). I visen bliver de syngende en del af lovprisningen.