Grundtvig, N. F. S. Kirke-Sange til Kronings-Dagen den 28de Juni 1840 Vise om Kong Christian den Ottendes og Dronning Caroline Amalies Kroning og Salvning paa Frederiksborg Anden Søndag efter Trinitatis 1840 Sange for Vennelaget i Danske Samfund paa Kronings-Dagen 28de Juni 1840

Indhold

Sangen fremhæver, at kongen er konge af Guds nåde (de første fem strofer), og udtrykker det ønske, at han vil regere “vor Gud til Velbehag” (strofe 3). Samtidig betones, at kongen er en del af den gamle kongeslægt med ubrudt tronfølge (strofe 3 og 5). Eftersom “Af højheden oprundet er” er en salme, der bruges i forbindelse med 👤Jesu fødsel, og som knytter 👤Jesus til 👤Jakobs stamme, bliver afstamningstemaet så at sige dobbelt. Det samme gælder kongetemaet, der også findes i begge. Versemålets næsten spondæiske kortlinjer udnyttes effektfuldt til prægnante opremsninger af dyder eller udyder: “Hovmod, Falskhed” (strofe 2), “Gudsfrygt, Viisdom” (strofe 3) eller bruges til at ophobe værdiladede adjektiver: “Oplyst, glandsfuld” (strofe 4), “Kostbar, soelklar” (strofe 6).