Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Kiærminder til Kong Frederik den Sjettes Krands

Ja m. V. jeg mindes det grandt, hvor stolt 📌Danmark var af sin livsalige “Kronprinds 👤Frede55👤rik,” og Efterslægten skal ikke glemme det, at mens det hørde til Dagens Orden at bespotte Majestæter, mens En af Verdens berømteste Throner sank i Gruus, og alle de Andre vaklede, da gienlød det trindt i 📌Europa, at den Danske Throne hvilede urokkelig paa Folkets Kiærlighed, Kronprindsen af 📌Danmark, som arbeidede Dag og Nat paa at giøre Folket oplyst, frit og lykkeligt, hvis Øre ei blot var aabent for den almindelige Stemme, men ogsaa for hver Enkelts, selv den Ringestes Klager og Bønner, og hvis kongelige Hjerte ei alene blødte over Bondens Lænker i sit Fædreneland til de knustes, men ynkedes selv over Negeren i det Fjerne og ærede Mennesket i ham, det var en Fyrste, som hvert Land maatte ønske sig, det var en Himlens Velsignelse for det Land, han kaldte sine Fædres og kaldtes til at styre, saa, levede han sin Alder ud paa Thronen, da maatte man prise det lille 📌Danmark lykkeligt fremfor alle de store Verdens-Riger!