↩ Det er en fortvivlet Sag, blandt andet, fordi det ►løber ud paa Selv-Modsigelse baade først og sidst: Selv-Modsigelse hos Præsterne, der 17fralægge sig alt Ansvar for deres egne høitidelige Fordringer, Erklæringer og Vidnesbyrd, og Selv-Modsigelse hos dem, der betragte disse “Fordringer, Erklæringer og Vidnesbyrd” tildeels i Guds og Herrens Navn, for ubetydelige “Formularer,” Man kan bruge uden at bryde sig om hvad de indeholde, og vil dog tvinge Præsterne til at bruge dem, om de end derved maae giøre nok saamegen Vold paa sig selv, nedværdige sig nok saa dybt baade i deres egne og deres Tilhøreres Øine! Men det er en rædsom fortvivlet Sag, fordi al denne Selv-Modsigelse ►aabenbar kun vilde tjene til at giøre de paatvungne Formularers Indhold endnu mere forhadt og foragtet, giøre Geistligheden aldeles foragtelig, og Kirken til et Skuespil-Huus, saa kiedsommeligt, at Man maatte have et Levebrød for at komme der tiere end Man ►bares derhen i Svøbet og i Kisten, eller dreves derhen, for ved Confirmationen selv at spille med. Hr. Biskop 👤Mynster har fundet det nødvendigt*►Ritual-Forslaget S. 3. ogsaa i Ritualet at give en Forskrift for de “tomme Kirker,” men troer han da virkelig, de vilde befolkes, naar hveranden Præst udtrykkelig fralagde sig Ansvaret for Daabs-Pagten, for Indstiftelsens Ord ved begge Sacramenter, for Tilsigelsen af 18Syndsforladelse og alle de Forjættelser, Erklæringer og Anvendelser, der findes i Formularerne?