↩ Om nemlig end Hr. Biskop 👤Mynster synes at have glemt det, saa kan vi dog ikke glemme det, at vi er verdslig bundne til den Danske Stats-Kirke, og maae hverken forrette eller nyde Sacramenterne anderledes end det i den er tilladt, saa naar her gives en ufravigelig Forskrift, er det noget ganske Andet, end naar den f. Ex. gives i 📌England, hvor Man har Lov til at prædike Evangelium, for9rette og nyde Sacramenterne som Man vil udenfor Stats-Kirken, saa der lader det sig høre, at hvem der ikke kan følge Forskrifterne i den, maa selv føle, han er uskikket til at tjene i denne Kirke; men her, hvor det er ikke blot en ►borgerlig Velfærds men en personlig Friheds Sag at træde ud af Statskirken, og hvor Man, ogsaa efter Hr. Biskop 👤Mynsters Forslag, skal ved “daglig Mulct” tvinges til at lade sine Børn døbe i Stats-Kirken, her er det jo forskrækkeligt at høre 📌Sællands Biskop paastaae, at hvad det end maatte behage den verdslige Øvrighed at foreskrive ved Sacramenterne, saa skal alle Præster sige det eller nedlægge deres Embede. Var det imidlertid blot en speculativ Paastand, 218 (US) blev det Hr. Biskoppens egen Sag, men nu er det en aldeles praktisk Sætning, der skal giøre os til Pligt at eftersige Hr. Biskop 👤Mynsters nye Collecter, og nye Formularer ved Sacramenterne, hvad vi saa end har imod dem og giøre hele Folket til Pligt at nøies med Sacramenterne saaledes forrettede, eller underkaste sig de ►borgerlige Loves Strænghed!