Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Frisprog mod H. H. Hr. Biskop Mynsters Forslag til en ny Forordnet Alterbog

Og nu Sognebaandets Løsning, som aabenbar er det Eneste, der muelig kan hindre vor Almue fra daglig enten at synke dybere i Ligegyldighed for Himlen, eller separatistisk at fjerne sig længere fra Stats-Kirken; Sogne-Baandets Løsning, hvis Modstandere maae tale ligesaa naiv 147om Hengivenhed til “Stats-Kirken,” som Man nys talde om Hengivenhed til “Fædrenelandet,” maae aldeles tabe den store Eenhed og det opløftende Fællesskab af Syne, for at stirre paa de tusende Kirkesogne som ligesaamange for Sognefolkene ene saliggiørende Stats-Kirker; Sognebaandets Løsning, der til enhver Tid vilde være Stats-Kirkens Tarv, og er nu dens eneste muelige Redning, det skal nu ogsaa have 📌Sællands Biskop, der netop maa see paa det Hele, og Biskop 👤Mynster, som kan overskue det Hele, imod sig! Hvor underligt! Hr. Biskoppen har sagtens glemt det for længe siden, men jeg husker det grandt, at da jeg, som ung Capellan, mødte 📌Spjellerups berømte Præst paa sin Reise til 📌Frue Kirke,” anmærkede jeg, at han i 📌Kiøbenhavn maatte savne det skiønne Forhold mellem Landsbypræsten og hans Sognefolk; men den erfarne og betænksomme Præstemand svarde mig meget træffende, at Forholdet til en “fri Menighed” turde være nok saa meget værd. Tiden har klarlig viist, han spaaede ret, og jeg har alt længe sandet hans Ord, men Hr. Biskoppen synes ikke blot at have glemt dem, men Betingelsen for hele hans store, velgiørende Virksomhed; selv i Hovedstaden synes det nu ham og hele det Kiøbenhavnske Ministerium, saanærsom Præsten ved 📌Vartou, tvivlsomt, om den Frihed, der ogsaa betingede en 👤Mynsters Virksomhed, har gjort mere Gavn end Skade!!