↩ ►Den Graahærdede, som bar 📌Danmarks Krone for et Aartusinde siden, i 👤Ansgars Dage, han gik altsaa den gyldne Middelvei, vi maae ønske fulgt af de Danske Konger baade nu og herefter til Verdens Ende, idet han gierne vilde lade Evangeliet have frit Løb og føie “👤Christus” i hvad han kunde, uden at glemme, hans Krone var et ►Vølunds-Værk fra Hedenold, og ►Dannemænd lige trængende og lige berettigede til Hjerte-Frihed og til en mild og faderlig Styrelse, ►enten saa ►Vøluspa eller Julevisen klang bedst i deres Øren, 293 (US) ►enten ►Valhal eller 📌Paradis ►syndes dem ►det rette Gladhjem! I ►Pavedommets Dage og lige til Vores forlod Man denne gyldne Middelvei, og gik til den Yderlighed at ville paatvinge hele Folket Christendommen og dens 📌Paradis, og det var Hoved-Aarsagen til den Ligegyldighed for Kirken og alt Guddommeligt, som herskede næsten enevældig ved dette Aarhundredes Begyndelse, og hersker, skiøndt bekæmpet og svækket, i Grunden endnu. Under denne Ligegyldighed var Regieringen nær gaaet til den anden Yderlighed og havde stræbt at paatvinge Folket hvad de unge Præster kaldte Naturligt, med Udelukkelse af Evangeliet fra 👤Ansgars og 👤Luthers Dage, og Tiden har viist, 141at denne Yderlighed var ligesaalidt efter Folkets Hjerte, som til Stats-Kirkens Tarv eller Øvrighedens Fordeel, saa nu er vi Alle enige om, Man maa gaae en Middelvei. Det nytter imidlertid ikke, saalænge vi er høist uenige om hvilken, og næsten Alle ansee den Middelvei, de selv i deres Tankegang stræbe at holde mellem det gammeldags Christelige og det nymodens Naturlige eller Fornuftige, for at være den, Regieringen skulde paatvinge hele Folket, medens Middelveien for en verdslig Øvrighed dog altid er hverken at befale eller forbyde, indføre eller afskaffe, men tillade, tilskynde eller fraraade, en Middelvei, der selv i mange verdslige Ting vilde være gylden, og er i aandelige og ►hjertelige Ting den eneste Rette og Forsvarlige.