↩ Ogsaa jeg vilde derfor gierne foreslaae en Middelvei, ►naar jeg kunde finde en, der ikke lignede Gadernes i 📌Paris og 📌Nyboder, som er alt for langt fra at være gylden; men den Eneste, jeg kan øine, er ►dobbelte Formularer ved Sacramenterne og Confirmationen, 137Sognebaandets ►Løsning i 291 (US) samme Udstrækning, og frit Valg mellem vore gamle Texter og Collecter og dem, Hr. Biskoppen foreslaaer. Dette, og naturligviis Frihed for al ny Tvang, maatte nu ►vist nok alle Upartiske tilstaae, var en virkelig Middelvei mellem fuldkommen Frihed og slavisk Afhængighed, hvorved den Frihed, Regieringen ►alt længe har taalt, snarere indskrænkedes end udvidedes, men ►ordnedes lovlig og blev taalelig for Menigheden; men Hovedsagen: de ►dobbelte Formularer og Sognebaandets ►Løsning, har jo ogsaa Hr. Biskop 👤Mynsters Stemme imod sig, saa det seer ►broget ud. Vilde imidlertid Hr. Professor 👤Clausen og hans Disipler, hvad ►aabenbar tjende dem bedst, forsone sig med Sognebaandets ►Løsning, opgive ►Samvittigheds-Tvangen og nøies med selv at have Part i Friheden, da turde der vel endnu være Haab om, at enten Hr. Biskop 👤Mynster gav efter for Omstændighederne, eller at Regieringen foretrak det ►almindelige Bifald for hans, lod Hr. Professor 👤Clausen ►raade for de nye Formularer til sine Disipler, lod Kirkegiængerne vælge frit ved Sacramenterne og Confirmationen mellem dem og os, og ►saae da, om ikke Sagen vilde ►jævne sig selv over hele Landet, ►som det er soleklart, den vilde det i Hovedstaden. Det er derfor kun de saakaldte Liberales Gru for Menigmands aandelige Frihed, eller indgroede Nag til Alt hvad der kommer fra mig, som 138giver Kirke-Sagen et fortvivlet Udseende, men hvorfor ikke haabe, at netop ved denne Leilighed, da Friheds-Tabet ved de Mynsterske Formularer er ►vist, og ►Magt-Vindingen over de Umyndiges Sjæle ei mindre tvivlsom end ►papistisk, ►Hovedmændene kunde give Fornuftgrunde Magt og ►finde sig i ►Billighed! ►Vist nok vilde de ►Clausenske Formularer i Alterbogen være en Torn i Øiet paa mangen gammeldags ►Lutheran, men naar de betragtede dem som Prisen for at sikkre sig selv og deres Børn det Gamle i Stats-Kirken, maatte og vilde de slaae sig til Ro. Ligeledes vilde Sognebaandets ►Løsning støde endeel Sognepræster af alle Partier, men det vilde i Regelen kun være de Uduelige, de Dorske, de Magelige og de Herskesyge, som Regieringen aldrig kan sympathisere med, og de Enkelte, der kun af en vis Ømfindtlighed eller af fantastiske ►Skrækkebilleder er ►indtagne mod Friheden, vilde snart finde, den er slet ikke farlig, men vidunderlig beroligende for enhver dygtig Præst, der ønsker at hans ►Sæd maa voxe og bære moden Frugt►, naar hans Læber forstumme. 📌Kiøbenhavn beviser det noksom, hvorlidt det er at befrygte, Man 292 (US) paa Landet vil ►skareviis forlade nogen taalelig Sognepræst, og enhver alvorlig og retsindig Præst maa jo finde, at om det end var af de allersletteste Grunde ►en Sognemand ►forlod hans Skriftestol eller lod sit Barn ►gaae op at læse hos en anden Præst, kunde han dog al139drig noget Øieblik ønske med verdslig Tvang at hindre ham deri, saa det er kun den idelige Forbytning og ⓘ Forvexling af 👤Christi Kirkes frivillige og Stats-Kirkens tvungne Medlemmer, af Aandeligt med Verdsligt, af det moralsk Ønskelige med det ►borgerlig Tilladelige, og endelig af det Tilladte med det Befalede, det Utilraadelige med det Forbudte, der endnu forvirrer saadanne Mænds Tanker om Sognebaandets ►Løsning. Her, i Tanke-Gangen, findes da visselig en gylden Middelvei, der skiller ad hvad ei uden største Forvirring og reen Fordærvelse kan sammenblandes, og som jeg derfor inderlig vil ønske, alle mine ædle Landsmænd og især Medtjenerne i Stats-Kirken snart maatte finde og dristig følge, da jeg er vis paa, det skulde aldrig ►fortryde dem ►enten i Tid eller Evighed. Man har snakket og skrevet saalænge om en “christelig Stat,” ►til sand og levende Christendom er nær ved at blive husvild og fredløs i alle Stater, saa hvor Man ikke med det tomme Navn vil erklære det virkelig Tilsvarende aaben Feide, maa man dog endelig huske, at enten er Stat kun en Titel for hele ►det Borgerlige Selskab, og da er ingen Stat christelig, eller det er en Titel for Øvrigheden, og da veed Man, den kan Ingen paatvinge sin eller fratvinge deres Tro, eller det er Navnet paa en luftig Idee, som den virkelige Øvrighed og alle ►det Borgerlige Selskabs Medlemmer dog vel ikke skal opoffre sig for. Det Rige, 👤Christus har stiftet, er ►vist nok en christelig 140Stat, men, som vi Alle veed, ►ikke af denne Verden, saa den bestaaer kun ved aandelig Frihed og bekæmpes derfor netop ved al ►Samvittigheds-Tvang, om den end øves under det allerchristeligste Paaskud!