↩ Giælder dette nu i det Hele, da giælder det naturligviis dobbelt om Geistlige Embedsmænd og deres Eder, deels fordi deres egenlige Embede er af aandelig Natur og maa øves med Frihed, ►naar det skal gavne, og deels fordi det er daarlige Troskabs, Ærligheds og Sanddruheds Apostler, som tiltræde deres Embede med en vitterlig Usandhed, og maae, naar de mindes om deres ►Embeds-Eed, enten slaae den Ting hen i Spas, eller give en Fortolkning deraf, som, anvendt paa Eder og Løfter i det Hele, gjorde dem til det tommeste og forargeligste Mundsveir under Solen. Ved vore Præsters ►Embeds-Eed reiser sig derfor det alvorlige Spørgsmaal: om det kan 281 (US) være Regieringen og Folket ligegyldigt, hvem 120der vil være Præster, og med hvilke Øine Præsterne ►sædvanlig betragtes; thi at der altid vil være hundrede Hænder om Præstekaldene, saalænge de, om end tildeels smaa, er dog “►visse Levebrød,” saa Man sagtens kan faae saamange og saa strænge Eder gjort, som Man vil forlange, det indrømmer jeg ►paa Timen.