↩ Jo saamæn kunde jeg maaske nok det, uden at Nogen skulde kunne sige, jeg gik mere fra Texten end Man i vore Dage ►sædvanlig gaaer, naar Man siges at holde sig til den; men det kan ingenlunde Alle, og da det jo netop maa være for ►Stympernes Skyld Text-Baandet snoes, hvad skal da ►Stymperne giøre med 267 (US) den ny ufravigelige Text-Række, hvortil der i hele ►Boghandelen ei findes en tilsvarende Aargang Prækener! For christelige Præster er det desuden en ganske anden Sag at finde sig bundet til Texterne fra Arildstid, der ikke blot kan forudsættes bekiendte indtil de mindste Dele, men gik for en stor Deel som Ordsprog og Sentenser over i Modersmaalet, end at bindes til nye Bibelske Brudstykker efter en Enkeltmands Skøn, og derved, saavidt mueligt, fjernes fra de gamle 96Texter og hindres fra med dem at fornøie de Troende, der intet Aar vil savne de kiære Taler om Herrens ►Fødsel, ►Daab og ►Fristelse, ►Opstandelse og ►Himmelfart, ►Brylluppet i 📌Cana, ►Pharisæren og Tolderen, ►Enkens Søn af 📌Nain, ►►den Værkbrudne, og flere saadanne skiønne Evangelier, saa om det var et heelt Concilium, der befalede, at ►disse Taler to Aar halvveis og det Tredie aldeles skulde forstumme i Kirken, da maatte jeg protestere baade i mit eget og i Menighedens Navn.