↩ Under disse Omstændigheder kunde jeg i Længden umuelig ►inddysse mig selv med Bogen, jeg skrev for fem Aar siden, men maatte finde, den gjorde netop sit Bedste, naar jeg nu skrev en i samme Aand og med samme Tankegang, thi da staaer den i Literaturen som et gyldigt Vidne om, at jeg tænkde ligesaadan om Alterbogs-Sagen, da ►min personlige Velynder sad paa 📌Sællands Bispestol, som nu, saa det kan umuelig være af Lyst til at modsige Hr. Biskop 👤Mynster, jeg fornyer Protesten, jeg nedlagde, da Ingen drømde om, at han skulde komme til ene at styre en Sag, Hr. Stiftsprovst 👤Clausen satte i Bevægelse. At Hr. Biskop 👤Mynster og ⓘ hans ubetingede ►Lovtalere desuagtet vil spore personlig Uvillie i disse Blade, tvivler jeg ►vel ingenlunde paa, men det maatte ikke bestemme mig, og jeg skal stræbe ei engang at beklage mig derover, da Hr. Biskoppen i den sidste Tid har behandlet mig med saa ►udmærket Ringeagt, at jeg slet VIIIikke vil skjule min Fortrydelse derover, og tør ikke vente, ►eftersom vi Mennesker er, med al min Flid at have undgaaet ethvert unødvendig stødende Udtryk.