↩ For Resten seer Man let, det kommer mere an paa hvordan der holdes hellig, end hvormange Helligdage der staaer i Alterbogen og Almanakken, og at en klog Regiering aldrig i sin Statskirke afskaffer nogen Helligdag, som Folket virkelig ynder og af egen Drift høitideligholder. Derfor var det et stort Misgreb af 👤Struense, som ikke blot gav Statskirken et føleligt Knæk, men tiltrak ham hos Almuen meget Had og mange velmeente Forbandelser, som jeg endnu i min Barndom hørde Gienlyd af, at han med et Pennestrøg ikke blot afskaffede ►Tredde-Helligdag ved de store Høitider, men ogsaa Helligtrekonger, Mikkels- og Mortens-Dag, som førde Hellig-Aftener med sig. Da Hellig-Aftnerne holdes endnu, vilde det endogsaa være klogt at hellige Dagene paa ny, da Man kan være vis paa, alle de af Almuen, der endnu bryde sig det mindste om Kirken, vilde paa de Dage med Fornøielse besøge den, og det træf81fer sig saa godt, at baade Helligtrekonger, Mikkels- og Mortens-Dag lod sig i den mest oplyste Tid giøre saare høitidelige. Hvor Man nemlig i Hedninglande skiønner det mindste paa Christendommen, var ingen Høitidsdag naturligere end den, der minder om ►de fromme Hedninger, som opledte Frelseren i Krybben, og det almindelige Bifald ►en ny Sang om Helligtrekongerne har vundet, viser noksom, at ►Stjerne-Evangeliet endnu iblandt os har mange gode Venner. Mikkelsdag skulde efter 👤Christian den Tredies ►Ordinants være Høstfest, og det vilde være en sand Vinding at faae den holdt over hele Landet paa en gammel Helligdag, saa det var kun Skiødesløshed hos Statskirkens Præster, der lod det gaae ►ad Glemme. Mortensdag endelig er 👤Morten Luthers Navnedag og christelige Fødselsdag, saa det var hos os 259 (US) just den rette Dag til Reformations-Festen, der nu meget upassende maa ►trækkes om en Søndag med “alle Helgene,” som det maa være Christen-Folket en Trang høitidelig at mindes under Eet, uden noget andet Navn end Hans, som er “►herlig i sine Helgene og ►vidunderlig i alle sine Troende.”