↩ Dette lader sig ►vist nok meget godt baade sige og høre, men slet ikke anvende paa det virkelige Liv, Talen er om; thi deels er Spørgsmaalet jo ikke om at fritage Nogen fra en moralsk Forpligtelse, men om at ►giøre et inqvisitorisk 74Spørgsmaal og fordre det besvaret med Ja, selv hvor Man er saa vis paa, det maa besvares med Nei, at Man alligevel ikke tør hellige Ægteskabet; og deels beroer det jo ikke paa Ægtefolkene selv, om de vil lade sig vie. Er det da Hr. Biskoppens Mening, at alle de, der ikke med god Samvittighed kunne svare Ja til det Samvittigheds-Spørgsmaal, som ikke engang Papisterne ►giør, skulde heller opgive Ægteskabet, end ►vi et Spørgsmaal, hvortil vi er aldeles uberettigede? Vi veed jo nok, at ►Brudefolkene staae for det meste i ganske andre Tanker, og er især paa Bryllupsdagen sjelden ►prutne paa et Ja meer eller mindre, men skal vi sløve Samvittighederne under Paaskud af at skærpe dem? ►det være langtfra, maa jo Hr. Biskoppen svare, saavelsom jeg, og hvormed vil han da forsvare et Spørgsmaal, der ligesaalidt findes i 👤Luthers som i den ældre Kirkes Formularer og var dog aldrig saa ►aabenbar forargeligt som nu?