Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Frisprog mod H. H. Hr. Biskop Mynsters Forslag til en ny Forordnet Alterbog

Da jeg nu desuden under alle Livs-Stillinger har havt særdeles Sky for at optræde i Modsætning til en Mand, jeg fra min tidlige Ungdom saae op til med Høiagtelse, og altid inderlig ønskede at stemme med, saa vilde jeg udentvivl tiet, hvis jeg ikke paany var blevet Embedsmand i Statskirken; men uagtet VIdette giør mig Modsætningen dobbelt ubehagelig, fandt jeg dog omsider, den gjorde mig samme til ubetinget Pligt, da jeg aldeles misbilliger Hr. Biskoppens Forslag, og da han ikke blot selv skal have Forsædet ved dets Prøvelse, men er vel, efter Commissjonens Sammensætning, sikker paa i alt Vigtigt at beholde de fleste Stemmer. Forslaget 1806 var vel ogsaa udarbeidet af en enkelt Biskop, men det var ingen Mand med Hr. Biskop 👤Mynsters Overlegenhed og Caracter-Styrke, og dog var han saalangt fra Forsædet i Prøve-Commissjonen, at han end ikke havde Sæde eller Stemme deri, saa, fandt præsten i 📌Spjellerup, at han desuagtet maatte reise sig bestemt mod Hr. Biskop 👤Bojsens Forslag, da tør Præsten ved 📌Vartou endnu mindre vægre sig ved at optræde bestemt mod Hr. Biskop 👤Mynsters. Af de Ældre er der nemlig vist ingen Anden, der giør det, og mod Kæmper af den yngre Slægt vilde Hr. Biskoppen ei blot i statskirkelig men ogsaa i literær Henseende have Saameget forud, at Partiet rimeligviis blev alt for ulige. Hertil kommer endnu, at neppe nogen Præst i 📌Danmark vilde eller kunde giøre Alt giældende mod dette Forslag til en ny forordnet Alterbog, da næsten Alle kun tænke paa at hytte sig selv eller det Parti, de tilhøre, og har InVIItet imod en forordnet Alterbog, naar den kun var efter deres Hoved, medens jeg, efter min velgrundede Overbeviisning om Tidens Krav og Statskirkens Tarv, maatte sætte mig ligesaa bestemt mod “Forordnelsen” af en ny Alterbog efter mit eget, som efter Hr. Biskop 👤Mynsters Hoved.