↩ Hermed vil jeg ►vist nok ikke sige, det skulde være Præsten tilladt at overfuse eller uden tilstrækkelig Grund beskæmme Nogen af hans Sognefolk; men naar Man betænker, at dette er Alt hvad det ny Ritual skulde sige om “Kirke-Tugten,” da maa Man vel undres over en saadan Undtagelse, da de “►heroiske Midler” fra Præsternes Side visselig ikke høre til Dagens Orden, og da en stakkels Præst, der engang prøvede sligt et Vove 246 (US) stykke, dog ►vel maatte være fri for Sag, naar Ingen kla59gede. Fordi Kirke-Tugten er tilbunds forhadt og under de gamle Former aldeles umuelig i vor Stats-Kirke, burde dog ►vist den nidkiære Præst ikke være den Eneste, der maatte udsætte sig for Tugtelse, naar han blot vilde overholde det Sømmelige ved en for Christne saa hellig og af Verden saa dybt foragtet Handling. Her synes mig dog virkelig vi Alle, baade Læge og Lærde, Saamange som “►Herrens Bord” er langt fra at være “foragteligt,” maatte blive enige om at faae en Smule “Orden og Bordskik” igien, da Altergangen, som den nu drives, unægtelig er en stor Vanære baade for 👤Christus og Hans Menighed.