↩ Har 👤Luther kaldt Daaben i vore Statskirker et Saar, Man ei kunde røre ved, da er Nadveren det endnu i langt høiere Grad, thi ligesom vi har seet, den verdslige Øvrighed paatog sig at bestemme, ►naar og under hvilke Betingelser Folk maa ►stædes til ►Herrens Bord, saaledes har den ogsaa taget sig den Frihed at bestemme, hvem Herrens Tjenere skal tage til ►Bords, hvor dog Alt er aandelig at nyde og forstaae, saa de, der ikke er værdige ►Giæster i ►Hjertekienderens Øine, maatte for deres egen Skyld ønske, de var langt borte. Vilde nu endelig den verdslige Øvrighed bestemme, hvad vi maae eller ikke maae sige til ►Giæsterne i “Herrens Navn,” da tiltog den sig endnu meget mere Myndighed i Herrens Huus end Paven, der dog lod ►Ordet blive ved det Gamle, og da maatte vi ►nødvendig protestere, om ikke ►Herrens Bord skal blive aldeles 241 (US) foragteligt, som en kummerlig Bespiisning efter et verdsligt Fattig-Reglement; saa det er forskrækkeligt, at Hr. Biskop 👤Mynster ogsaa vil have det Danske Cancelli til at afgiøre, om vi med god Samvittighed kan beholde eller skal forkaste det Ord “sande,” som hos os, Man veed 50ei hvorlænge, har været brugt ved Uddelingen af hvad vi, paa Aandens Sprog, kalde “Herrens Legeme og Blod.” At nemlig Hr. Biskop 👤Mynster er af den Formening, at dette Ord ikke burde være ►optaget og bør nu forkastes, det seer jeg nok, og at han stræber at overbevise sine Medtjenere i Ordet om det Samme, derimod er Intet at indvende; men naar han ved Hjelp af det Danske Cancelli og den verdslige Magt vil tvinge alle 👤Christi Embedsmænd i Landet til at være enige med sig, eller dog til, trods deres modsatte Overbeviisning, maaskee trods ►Giæsternes store Forargelse, at udelade Ordet “sande,” da forvexler han saa aldeles 👤Christi og Kongens Rige, christelig og kongelig Tjeneste, med hinanden, at jeg paa det Kraftigste maa protestere; thi ►vel ►raader Kongen af 📌Danmark enevældig for hvad Han vil taale i sin Stats-Kirke, men vil Han have 👤Christi Kirke til at være og virke i den, da maa Han, som Kong 👤Christian den Tredie bemærkede, lade den virke frit og uafhængig af sig ved Evangelium og Sacramenter. Naar derfor Hr. Biskop 👤Mynster eller nogen Anden af 👤Christi Tjenere vil med verdslig Magt paatvinge eller fravriste os noget Ord ved Sacramenterne, da turde jeg, for Principets Skyld ikke give efter, om jeg end ellers var af hans Mening; thi havde den verdslige Magt Ret til at forandre eller ►forskyde et eneste Ord ved 👤Christi Sacramenter, da havde den Ret over dem Alle.