III 210 (US)
Forord.
✂ ►For en Menneske-Alder siden betraadte 👤Mynster og jeg, han som ung Præst i 📌Spjellerup og jeg som Candidat, Forfatter-Banen med Indvendinger mod Biskop 👤Bojsens ►Forslag til en ny Alterbog,► og vi var Begge saameget paa den Gamles Side, at Ingen skulde ventet, Nogen af os vilde foreslaae dens Afskaffelse, medens det vilde være et Mirakel, om vi Begge skulde stemme derfor. Det bør derfor hverken undre Danske Læsere i Almindelighed eller Hr. Biskop 👤Mynster i Særdeleshed, at jeg ►med al Flid tager vor ►gamle Alterbog i Forsvar, thi uagtet Hr. Biskoppen, som han selv bemærker*►Bemærkningerne ved Forslaget S. 21-22., i Enkeltheder er blevet sig selv særdeles lig, er jeg dog i det Hele, trods alle Forvandlinger, blevet ved at være baade ham og mig selv ligere, IVog troer derfor endnu, som vi dengang Begge troede, at det var ikke Alterbogen, men Geistligheden, der trængde til at reformeres, og at det ►allenfalds nu er høist ubetimeligt at indføre en ny Liturgi*Herom kan hvem der vil overbevise sig selv i ►Aprilheftet af Ny Minerva 1806 og ►Februar-Heftet af Theologisk Maanedsskrift 1807..
✂ Vil Man nu sige, at Omstændighederne har i den sidste Menneske-Alder saa ►mærkelig forandret sig, at hvad 1806 var høist ubetimeligt, nu godt kunde være det Modsatte, da indrømmer jeg det strax i langt større Udstrækning end Hr. Biskoppen, men paastaaer ligefuldt, at saavel 1839 som 1806 nytter det slet ikke hvor god Alterbogen er, naar Kirkerne er tomme, at hvor Kirke-Tomheden har aftaget, ønsker Man ⓘ ingen ny Alterbog, og at hvor Man ønsker en Saadan, ønsker Man en ganske Anden end Hr. Biskop 👤Mynsters, saa hans Forslag kunde vist aldrig være mere ubetimeligt end nu.
✂ Men naar ►saa er, kan Man sige, hvorfor vil du da hvæsse Pen mod et Forslag, der rimeligviis døer hen af sig selv, og derved end mere ►fortørne en Hædersmand, der nu ovenikiøbet er 211 (US) din ►høie Foresatte, og Vtaaler vist ikke nødigere Modsigelse af Nogen end netop af dig?
✂ Dette Spørgsmaal har jeg selv meget alvorlig forelagt mig og tygget Drøv paa det giennem flere Maaneder, uden at tage nogen Beslutning, og ►stundum ►syndes mig virkelig, min Taushed ved denne Leilighed vilde være forsvarlig undskyldt, deels ved Forslagets egen Beskaffenhed, deels ved det spændte Forhold mellem Hr. Biskoppen og min Ringhed, og endelig ved den Omstændighed, at jeg for fem Aar siden med Flid har afhandlet Spørgsmaalet om en ny Alterbog, og udtrykkelig stemt imod hvad nu er Hr. Biskoppens Forslag*I en lille Bog med Titel ►“Den Danske Statskirke upartisk betragtet” 1834., saa har Man ikke ændset min Stemme, da den ►aabenbar blot var mod Sagen, vil Man det rimeligviis langt mindre nu, da Mange kan tænke, den er mest mod Personen.
✂ Da jeg nu desuden under alle ►Livs-Stillinger har havt ►særdeles ►Sky for at ►optræde i Modsætning til en Mand, jeg fra min tidlige Ungdom saae op til med Høiagtelse, og altid inderlig ønskede at ►stemme med, saa vilde jeg udentvivl tiet, hvis jeg ikke ►paany var blevet Embedsmand i Statskirken; men uagtet VIdette giør mig Modsætningen dobbelt ubehagelig, fandt jeg dog omsider, den gjorde mig samme til ubetinget Pligt, da jeg aldeles misbilliger Hr. Biskoppens Forslag, og da han ikke blot selv skal have ►Forsædet ved dets ►Prøvelse, men er vel, efter Commissjonens Sammensætning, sikker paa i alt Vigtigt at beholde de fleste Stemmer. Forslaget 1806 var ►vel ogsaa udarbeidet af en enkelt Biskop, men det var ingen Mand med Hr. Biskop 👤Mynsters Overlegenhed og Caracter-Styrke, og dog var han saalangt fra ►Forsædet i Prøve-Commissjonen, at han end ikke havde Sæde eller Stemme deri, saa, fandt ►præsten i 📌Spjellerup,► at han desuagtet maatte reise sig bestemt mod Hr. Biskop 👤Bojsens ►Forslag, da tør Præsten ved 📌Vartou endnu mindre vægre sig ved at ►optræde bestemt mod Hr. Biskop 👤Mynsters. Af de Ældre er der nemlig vist ingen Anden, der giør det, og ►mod Kæmper af den yngre Slægt vilde Hr. Biskoppen ei blot i statskirkelig men ogsaa i literær Henseende ►have Saameget forud, at ►Partiet rimeligviis blev alt for ulige. Hertil kommer endnu, at neppe nogen Præst i 📌Danmark vilde eller kunde giøre Alt giældende mod dette Forslag til en ny forordnet Alterbog, da næsten Alle kun tænke paa at hytte sig selv eller ►det Parti, de tilhøre, og har InVIItet imod en forordnet Alterbog, naar den kun 212 (US) var efter deres Hoved, medens jeg, efter min ►velgrundede Overbeviisning om Tidens Krav og Statskirkens Tarv, maatte sætte mig ligesaa bestemt mod “Forordnelsen” af en ny Alterbog efter mit eget, som efter Hr. Biskop 👤Mynsters Hoved.
✂ Under disse Omstændigheder kunde jeg i Længden umuelig ►inddysse mig selv med Bogen, jeg skrev for fem Aar siden, men maatte finde, den gjorde netop sit Bedste, naar jeg nu skrev en i samme Aand og med samme Tankegang, thi da staaer den i Literaturen som et gyldigt Vidne om, at jeg tænkde ligesaadan om Alterbogs-Sagen, da ►min personlige Velynder sad paa 📌Sællands Bispestol, som nu, saa det kan umuelig være af Lyst til at modsige Hr. Biskop 👤Mynster, jeg fornyer Protesten, jeg nedlagde, da Ingen drømde om, at han skulde komme til ene at styre en Sag, Hr. Stiftsprovst 👤Clausen satte i Bevægelse. At Hr. Biskop 👤Mynster og ⓘ hans ubetingede ►Lovtalere desuagtet vil spore personlig Uvillie i disse Blade, tvivler jeg ►vel ingenlunde paa, men det maatte ikke bestemme mig, og jeg skal stræbe ei engang at beklage mig derover, da Hr. Biskoppen i den sidste Tid har behandlet mig med saa ►udmærket Ringeagt, at jeg slet VIIIikke vil skjule min Fortrydelse derover, og tør ikke vente, ►eftersom vi Mennesker er, med al min Flid at have undgaaet ethvert unødvendig stødende Udtryk.
✂ 📌Christianshavn, 6te Novbr. 1839.
✂ N. F. S. Grundtvig.