↩ Jeg veed det meget godt, og mindes daglig derom, at lærde Mænd og selv Geistlige, jeg mindst havde ventet det af, tænke heel ►papistisk om “Almuens Christendom,” som Noget, der egenlig kun bestaaer i, at de gaaer flittig i Kirke og kalde Præsten “Fader,” hvordan han ►saa er, ►er ham til Villie i alle Maader, og lever hvad han kalder christelig, uden at vove sig til at bedømme, om det ogsaa stemmer overeens med den Christne Tro; men at Hr. Biskop 👤Mynster ogsaa hældede til den Side, har jeg været seen til at troe, og jeg kan endnu ikke begribe Mueligheden deraf, men kan ligesaalidt anderledes forklare mig hans ►Modbydelighed for Sognebaandets ►Løsning selv ved Confirmationen, hvor han dog selv tilstaaer, hverken Alterbog eller Ritual kan eller skal berøve Præsten hans Frihed til at tale som han tænker og troer. Hvad der i denne Henseende forblinder Hr. Biskoppen, er imidlertid vel den Fordom, at Man intet Ansvar har for hvad 41der er En foreskrevet; thi havde vi Præster intet Ansvar for hvad vi kalde den Christne Tro, og hvad vi forsikkre om ►Naademidlerne, naar det kun stod i den forordnede Alterbog, da 236 (US) havde naturligviis Forældre heller intet Ansvar for hvad de lod Præsten sige til deres Børn, naar der kun er et Reskript for, de skal betroe dem til ham; men jeg er vis paa, vor Herre 👤Christus tænker ganske anderledes, og vil, naar vi mødes for Hans Domstol, kræve os strængt til Regnskab for vort Ord om Ham, ►enten det saa stod i ⓘ Alterbogen eller ikke, og kræve Bonden saavelsom Biskoppen til Regnskab for sin Tro og ►for sin Delagtighed i ►de Smaaes Forargelse, der troede paa Ham►, og derfor maa jeg stemme for al muelig Frihed i Samvittigheds og ►Saligheds Sager, skiøndt jeg derved, desværre, maa stemme ►tvertimod Hr. Biskop 👤Mynster.