Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Frisprog mod H. H. Hr. Biskop Mynsters Forslag til en ny Forordnet Alterbog

Er det ikke dog forskrækkeligt, at en Mand som Hr. Biskop 👤Mynster, der har havt og har daglig den bedste Leilighed til at kiende, hvor himmelvidt forskiellige vor Stats-Kirkes Præ ster er, baade i Tro og Lære, i Varme og Underviisnings-Gaver, og i Liv og Levnet, dog ikke tager anderledes Deel i det gruelige Aag der paalægges christelige Forældre, som skal sende deres Børn, baade Piger og Drenge, til privat Underviisning i Religion, Moral og Christendom til deres Sognepræst, han være saa hvad Mand han vil, han befæste eller nedrive hvad Forældrene har opbygget, han opelske eller, om mueligt, oprykke med Rod hvad de har plantet, deres Taarer har vandet og Gud hidtil givet Vext! Er det ikke dog forskrække38ligt, siger jeg endnu engang, at naar det under disse Omstændigheder overdrages til Hr. Biskop 👤Mynster ene og alene at foreslaae et nyt Ritual, han da ingen anden Trøst vil give de bekymrede Forældre, end at naar Sognepræsten, de vil undgaae, selv finder, der er Grund og ingen Misbrug at befrygte, da bør han ikke nægte Tilladelsen, og, giør han det alligevel (som han jo desvissere giør, jo slettere han er), da er det endnu mueligt, at Biskoppen eller Cancelliet, efter alle muelige Erklæringers Indhentning, kan tillade Forældre at lade deres Børn berede til Confirmation hos en Præst, de har Agtelse for og Tillid til! Vil Hr. Biskop 👤Mynster da slet ikke vide det, at der er usigelig meget, der kan giøre Forældre det pinligt og egenlig moralsk umueligt at sende Sognepræsten deres Sønner og Døttre til en saadan Underviisning, men som ei engang kan sættes paa Papiret, end sige saaledes oplyses, at Bisp eller Cancelli kan tvinge en Præst til hvad han kalder en stor Fornærmelse eller en uforskyldt Beskæmmelse!