Confirmationen.
✂ Confirmationen er hos os saa ganske en blot Kirke-Skik, og er saa langt fra at være enten noget heelt eller halvt ►Naademiddel, at den først 1736 er skabt ved en af Kong 👤Christian den Sjettes Forordninger, og den eneste reen kirkelige og christelige Synspunkt, hvorfra denne os paatvungne Kirkeskik kan betragtes, er da, at der ikke ved den lægges en Steen paa de Christnes Hjerte og et Aag paa deres Samvittighed. Hvad 34Staten kræver af dem, der skal confirmeres, kan altsaa, christelig talt, være os ligegyldigt, naar vore Børn kun ikke der 232 (US) ved berøves den hellige Nadver paa den Tid, vi troe dem skikkede og de føle sig trængende dertil, og hvorledes Statskirkens Præster forrette denne i sig selv ligegyldige Handling, vedkommer ikke os, naar vore Børn kun ikke derved tvinges til Noget, vi finde ⓘ stridende mod Christendommen.
✂ Dengang nu Confirmationen anordnedes, var ingen af Delene Tilfældet, thi deels udelukdes de Uconfirmerede derved ikke strængt fra Nadveren, deels krævedes ei meer til Confirmation end 👤Luthers ►Catechismus, som christelige Forældre alligevel indpræntede deres Børn, før de tog dem med til ►Herrens Bord, og endelig var det en fri Sag hos hvilken af Stats-Kirkens Præster, Man vilde lade sine Børn gaae “►til Læsning,” og derfor fandt denne Nyhed, der aldrig i 📌Holsten eller noget andet Luthersk Rige er blevet almindelig, hos os føielige Danske ingen Modsigelse.
✂ Tiderne har imidlertid siden ►mærkelig forandret sig, og Confirmationen er blevet Noget af det mest Trykkende for christelige Forældre, da der paa den ene Side fordres ►Udenads-Læsning, Skrivning, Regning og ►Vaccination for at komme til Alters, og paa den anden Side nødes Alle udenfor 📌Kiøbenhavn til at lade deres Børn undervise om Religion og Christendom af deres Sognepræst, 35hvordan saa end hans religiøse Anskuelser, moralske Grundsætninger og Opførsel maatte være. Begge Dele er af det Slags, at vil den verdslige Øvrighed beholde de gammeldags Christne i Stats-Kirken, maa den endelig baade tillade Altergang uden Confirmation, og lade det blive en fri Sag igien, hvilken Præst Man vil betroe sine Børn, baade Piger og Drenge, til privat Underviisning i Religion og Moral, hvad for alle ædle og betænksomme Forældre ►aabenbar er en Samvittigheds-Sag.
✂ Læser Man imidlertid Hr. Biskop 👤Mynsters Forslag til et nyt Ritual, da seer Man, det giør Confirmationen endnu mere byrdefuld baade for Præster og Forældre end den allerede er, uden i mindste Maade at formilde ►Samvittigheds-Tvangen, skiøndt der ved denne, christelig talt, aldeles ligegyldige Kirke-Skik, havde været den skiønneste Leilighed til, om mueligt, at vinde Alle for den ny Skikkelse, han vil give Stats-Kirken.
✂ ►Vist nok finde vi det Præsten tilladt at ►meddele en “Confirmand,” som førend Confirmationen bliver farlig syg, Nadveren, men deels har det altid været tilladt, og deels forslaaer det jo ingenlunde nu, da Mangelen af en Døbe- eller Vaccina 233 (US) tions-Attest kan, jeg veed ikke ⓘ hvorlænge, opholde Confirmationen, og mangt et Barn kan seent eller aldrig være istand til at fyldestgiøre vedkommende Skole-Commissions Fordringer, som dog visselig ikke maatte 36►raade for, om vore Børn skulde have Adgang til ►Herrens Bord.
✂ Den eneste Lettelse, der foreslaaes, skal da være den, at hvor der er flere Præster ansatte ved Kirken, kunne de (Børnene) anmelde sig hos hvilken af disse, de ville, og at “hvor ingen Misbrug er at befrygte,” bør Præsterne heller ikke nægte deres Samtykke til, at Børn af deres Sogn maa blive confirmeret i et andet Sogn i Nærheden, naar Barnet eller dets Forældre maatte have Grund til at ønske det. Nægter vedkommende Præst sit Samtykke, kunne Forældre eller Værger desangaaende henvende sig til Biskoppen, som, efter indhentet Erklæring fra Præsten og Provsten, kan ►meddele Tilladelse til at Barnet confirmeres af ►uvedkommende Præst. Men finder Biskoppen det tvivlsomt, om en saadan Tilladelse bør ►meddeles, da ►andrager han Sagen for det Kongelig Danske Cancelli*►Ritual-Forslaget S. 36-37..
✂ Her seer Man ►alt det Hensyn Hr. Biskop 👤Mynster i denne rædsom forvirrede Tid vil tage ►paa den gruelige ►Samvittigheds-Tvang, han selv i ►Folkeraadet indrømmede fandt Sted ved Confirmationen ►sogneviis, og det er, efter mine Tanker, mindre end Intet, fordi det er Intet og vil dog synes at være Noget.
✂ Saavidt jeg veed, er der nemlig for Øieblikket 37intet Lovbud imod at confirmere Børn fra fremmede Sogne, og intet Lovbud, der giver vedkommende Sognepræst Ret til at nægte sin Tilladelse, saa i ethvert Tilfælde, der ►syndes en christelig Præst at kræve det, kunde han, uden at overtræde Lovene, giøre en Undtagelse fra hvad der mere var Skik og Brug end fast Regel, men ►naar dette Forslag blev Lov, da blev Sognebaandet ved Confirmationen, hvad det hidtil neppe var, ►lovfast, og det beroede i Regelen paa Sognepræsten selv, om han fandt, der var Grund til at vrage hans Underviisning; thi det vilde naturligviis kun være en sjelden Undtagelse, at Bisp eller Cancelli, efter langt Omsvøb, aftvang en Præst Tilladelsen.
✂ Er det ikke dog forskrækkeligt, at en Mand som Hr. Biskop 👤Mynster, der har havt og har daglig den bedste Leilighed til at kiende, hvor himmelvidt forskiellige vor Stats-Kirkes Præ 234 (US) ster er, baade i Tro og Lære, i Varme og Underviisnings-Gaver, og i Liv og Levnet, dog ikke ►tager anderledes Deel i det gruelige Aag der paalægges christelige Forældre, som skal sende deres Børn, baade Piger og Drenge, til privat Underviisning i Religion, Moral og Christendom til deres Sognepræst, han ►være saa hvad Mand han vil, han ►befæste eller ►nedrive hvad Forældrene har opbygget, han ►opelske eller, om mueligt, ►oprykke med Rod hvad de har plantet, deres Taarer har vandet og Gud hidtil givet Vext! Er det ikke dog forskrække38ligt, siger jeg endnu engang, at naar det under disse Omstændigheder overdrages til Hr. Biskop 👤Mynster ene og alene at foreslaae et nyt Ritual, han da ingen anden Trøst vil give de bekymrede Forældre, end at naar Sognepræsten, de vil undgaae, selv finder, der er Grund og ingen Misbrug at befrygte, da bør han ikke nægte Tilladelsen, og, giør han det alligevel (som han jo ►desvissere giør, jo slettere han er), da er det endnu mueligt, at Biskoppen eller Cancelliet, efter alle muelige Erklæringers Indhentning, kan tillade Forældre at lade deres Børn berede til Confirmation hos en Præst, de har Agtelse for og Tillid til! Vil Hr. Biskop 👤Mynster da slet ikke vide det, at der er usigelig meget, der kan giøre Forældre det ►pinligt og egenlig moralsk umueligt at sende Sognepræsten deres Sønner og Døttre til en saadan Underviisning, men som ei engang kan sættes paa Papiret, end sige saaledes oplyses, at Bisp eller Cancelli kan tvinge en Præst til hvad han kalder en stor Fornærmelse eller en uforskyldt Beskæmmelse!
✂ Og hvad er det nu for en “befrygtet Misbrug” der skal være større og farligere end ►Samvittigheds-Tvangen, og hvilke er “Grundene” der enten af Præst, Bisp eller Cancelli skal kiendes gyldige?
✂ Herom tier Lov-Forslaget ganske og aabner derved Døren for al muelig Vilkaarlighed, men Man kan jo ingen Misbrug nævne, uden at en 39Sognepræst giør sig skyldig deri, og hvorfor vil Man dog ikke indsee, at Man kun giør Ondt værre ved at binde et heelt Sogns Børn udelukkende til den Præst, der blot for at drille sin Nabo eller af andre nederdrægtige Grunde vilde kapre Confirmander fra ham, og hvad anden Grund maa Man dog forlange af Forældre, som ønske deres Børn underviste og confirmerede af en anden Sognepræst, end at de har mere Høiagtelse for ham eller mere Tillid til ham, og hvilken Usling af en Præst maa det ikke være som heri modsætter sig Forældrenes Ønske.
✂ 235 (US) Lægge vi nu hertil, at ►den Kongelige Commissarius nys erklærede i ►Folkeraadet, at ►naar Forældre bad om den Tilladelse (som de aldrig burde behøve) paa Grund af at deres Sognepræst var ►heterodox, da vilde den ►rimeligviis blive afslaaet, da see vi klart, ►hvorvidt christelige Forældres Aag vilde lettes ved det ny Ritual, der viser dem til den Præst, de vil undgaae, til en Bisp, der maaskee kun giver dem Utak for deres ►Pietisteri, og til Cancelliet, som, naar de anføre den sande, for Gud og Mennesker gyldige, Grund, ►rimeligviis vil svare: herved er Intet at giøre!
✂ Her maa jeg dog ►nødvendig spørge Hr. Biskop 👤Mynster, om det er hans Ønske, at alle de Forældre, som ikke har Raad eller Leilighed til at sende deres Børn ud af Sognet eller Raad og Lykke til at faae en Cancelli-Bevilling, skal være aldeles ►ligegyldige ved►, hvordan den Præst ►læ40rer► og lever, taler eller ►vrævler, hvem de betroe deres Børns moralske og religiøse Dannelse i den farligste Alder, og det, skiøndt han, blandt Andet, veed, at Hr. Professor 👤Clausen maa have mange Disipler mellem Præsterne, som det var stor Synd at forlange, Lutherske Forældre skulde lade ►forklare deres Børn 👤Luthers ►Catechismus, og skiøndt han selv bemærker, at Præsterne især ved Confirmandernes Underviisning har al den Frihed de med Rette synes at kunne fordre!
✂ Jeg veed det meget godt, og mindes daglig derom, at lærde Mænd og selv Geistlige, jeg mindst havde ventet det af, tænke heel ►papistisk om “Almuens Christendom,” som Noget, der egenlig kun bestaaer i, at de gaaer flittig i Kirke og kalde Præsten “Fader,” hvordan han ►saa er, ►er ham til Villie i alle Maader, og lever hvad han kalder christelig, uden at vove sig til at bedømme, om det ogsaa stemmer overeens med den Christne Tro; men at Hr. Biskop 👤Mynster ogsaa hældede til den Side, har jeg været seen til at troe, og jeg kan endnu ikke begribe Mueligheden deraf, men kan ligesaalidt anderledes forklare mig hans ►Modbydelighed for Sognebaandets ►Løsning selv ved Confirmationen, hvor han dog selv tilstaaer, hverken Alterbog eller Ritual kan eller skal berøve Præsten hans Frihed til at tale som han tænker og troer. Hvad der i denne Henseende forblinder Hr. Biskoppen, er imidlertid vel den Fordom, at Man intet Ansvar har for hvad 41der er En foreskrevet; thi havde vi Præster intet Ansvar for hvad vi kalde den Christne Tro, og hvad vi forsikkre om ►Naademidlerne, naar det kun stod i den forordnede Alterbog, da 236 (US) havde naturligviis Forældre heller intet Ansvar for hvad de lod Præsten sige til deres Børn, naar der kun er et Reskript for, de skal betroe dem til ham; men jeg er vis paa, vor Herre 👤Christus tænker ganske anderledes, og vil, naar vi mødes for Hans Domstol, kræve os strængt til Regnskab for vort Ord om Ham, ►enten det saa stod i ⓘ Alterbogen eller ikke, og kræve Bonden saavelsom Biskoppen til Regnskab for sin Tro og ►for sin Delagtighed i ►de Smaaes Forargelse, der troede paa Ham►, og derfor maa jeg stemme for al muelig Frihed i Samvittigheds og ►Saligheds Sager, skiøndt jeg derved, desværre, maa stemme ►tvertimod Hr. Biskop 👤Mynster.
✂ Dog, for Intet at undlade, vil jeg endnu engang bede baade Hr. Biskoppen og alle de Geistlige i vor Stats-Kirke, der vil giøre Menigmand umyndig i deres egen ►Saligheds-Sag, dog see sig om i det virkelige Liv, betragte det sædvanlige Forhold mellem Almuen og Sognepræsterne, i det Mindste her paa 📌Øerne, og dog vaagne af den søde Drøm, at det er en himmelsk Idyl, der ei maa forstyrres ved selvklog Reflexion! De vilde da snart opdage, at paa de faa gammeldags Lutheraner nær, har Alle forladt dem, ►Mængden skyer Kirken som noget andet Ondt, og hvor de “gu42delige Forsamlinger” opliver Kirkegangen en Smule, synke Præsterne endnu dybere i Almuens Øine, og nu skulde det være klogt og betimeligt, om det end ellers var tilladeligt, at stramme det Sognebaand, der, naar det ingen Lænke skal være, forudsætter ganske andre Tider og Omstændigheder, og en ganske anden Tankegang saavel om Præst og Kirke som om Tid og Evighed. Vil Man da endelig blive ved at stramme, hvad der burde løses heller idag end imorgen, til det brister overmorgen, som det jo ►nødvendig maa; blive ved med Flid at nære hos Almuen den Ligegyldighed for Himlen paa den ene, og den Mistro til Præsterne paa den anden Side, som har frembragt det sørgelige Forhold, og maae, jo meer de voxe, giøre Ondt værre! Naar Man saa med den ligesaa unaturlige som uchristelige Tvang har drevet de Lutheraner ud af Stats-Kirken, der ikke kan finde sig i at modtage Sacramenterne af hvilkensomhelst Præst, eller betroe ham deres Børns Sjæle, og har bestyrket de gudelige Forsamlings-Folk i deres Ringeagt for Geistlighed og Sacramenter, saa de ►aabenbar vende Stats-Kirken Ryggen; hvad vil Man saa giøre med ►Slumpen, der aldrig tænker ►enten paa Præst eller Kirke ►uden for Tiendens og ►Offerets Skyld? Troer Man virkelig med nye Al 237 (US) terbøger og Ritualer, det ene stivere, strammere og dødere end det Andet, af Disse at kunne skabe Stats-Geistligheden et nyt ►Kirke-Legeme efter sit 43Hjerte! Gud! hvad nytter dog Øine, naar Man stirrer sig blind paa Bøgerne og overseer Livet!
✂ Vende vi nu Øiet til Formularerne ved Confirmationen, da opdage vi strax nogle Smaa-Mærkværdigheder, som vi vil tage med underveis, skiøndt hvad vi maae dvæle ved, er det forfærdelige og fordærvelige Aag, som derved paalagdes alle Sognepræster og en stor Deel af Folket.
✂ Det Første vi bemærke, er, at er end Hr. Biskop 👤Mynster saa stor en Hader af dobbelte Formularer, at han ikke engang vilde giøre en Undtagelse ved Barnedaaben, hvor de dog, naar han vilde foreslaae en Splinterny, var aldeles nødvendige, saa har han dog gjort en Undtagelse ved Confirmationen, hvor Formularen kan være de Christne ganske ligegyldig, naar den kun intet Uchristeligt indeholder.
✂ Man skulde nu tænke, Hr. Biskoppen havde bragt Rationalismen dette Offer, saa den ene Formular var for os, og den Anden for dem, der ikke vil have mere end høist nødvendigt med 👤Christus at giøre; men det er langtfra, thi begge Formularer knytte sig paa det Fasteste til Daabs-Pagten, saa ved Confirmationen har Hr. Biskoppen ►aabenbar ►reent glemt, at der efter hans Forslag ingen Pagt skulde oprettes ved Barnedaaben, thi her forudsætter han ►aabenbar det Modsatte, baade ved Spørgsmaalet “stadfæster du denne din Daabspagt” og udtrykkelig i Bønnen, som begynder saaledes “For dit Aasyn, 44alvidende Gud! er da nu 📌det hellige Løfte gientaget, som har i Daaben været aflagt paa vore Vegne.” Begge Dele glæde mig naturligviis som Vidnesbyrd om, at det er ingenlunde Pagten, Hr. Biskop 👤Mynster vil være kvit, og om den Daabs-Formular til os, som lader Pagten ►staae ved sit Værd, siger jeg, gid han ikke komme den ihu evindelig mere! men naar jeg tænker paa, hvor mangfoldige baade Præster og Børn i ►Skiels-Alder der vitterlig fattes den Tro, hvorom Pagten dreier sig, da maa jeg lægge baade Hr. Biskop 👤Mynster og vor Faderlige Regiering det ►saa nær, jeg kan, at det er ligesaa fordærveligt, som uforsvarligt at aftvinge dem en høitidelig Bekiendelse af den Tro, de hverken har eller vil have.
✂ Jeg omtalde før det utaalelige Aag, det er for christelige Forældre at skulle lade deres Børn undervise om Christendom af Præster, som bestride og vel ei sjelden ►spase med deres ►Fædres Tro 238 (US) og ⓘ Gudsfrygt; men hvem tør nægte, at det samme Aag hviler paa de vantroe Forældre, som maae sende deres Børn til orthodoxe Præster, saa naar de føle det mindre, kommer det kun af, at de sjelden tænker alvorlig paa saadanne Ting, og af, at vore orthodoxe Præster ligesaa sjelden har synderligt Liv. Dette ⓘ giensidige Plageri kan og bør hæves ved at frigive Confirmationen, saa Enhver, som bryder sig om det, kan søge den Præst, der huer ham, men naar der nu skulde paatvinges Alle ►en saa chri45stelig Confirmations-Formular, som Daabs-Pagten er►, da hjalp ingen anden Frigivelse i denne Henseende, thi de Præster som vitterlig fattes den tilsvarende Tro spændtes grueligere paa Pinebænken hver Confirmations-Søndag, jo ►ærligere og alvorligere de var, og de Unge i Hobetal nødtes til høitidelig at indtræde i ►Skiels-Alderen med en vitterlig Løgn, det sorteste Varsel for Fremtids-banen, Man vel kan tænke sig. Saa utaalelig derfor som Christne maae finde mange Præsters ►selvtagne Frihed ved Confirmationen, saalænge de er bundne til dem, saa ønskelig maa deres lovlige Frihed være os, naar vi er frie for dem, og derfor skulde ►aabenbar den Frihed, de især ved Confirmationen har taget sig, langtfra at berøves dem, stadfæstes, og kun, ved Sognebaandets ►Løsning, giøres forligelig med vores. Allerbedst var det ►vist nok, ►naar den befalede Confirmation ►reent ophørde at være en kirkelig Handling, og blev en Religionen aldeles uvedkommende Skolesag, men da det vel for det Første slet ikke er at vente, maa den dog endelig blive saa fri, som mueligt, thi naar Man afkræver Alle i ►Skiels-Alderen en Troes-Bekiendelse, der hos de Færreste kan være ærlig meent, da er ►Samvittigheds-Tvangen hos os større end hos Papisterne, og vi maae da ikke klage over Upaalideligheden af de helligste Løfter, som vi selv opelske og stræbe at hellige.
✂ I Sammenligning hermed er det vel neppe værdt 46at nævne alle de ►smaalige Bestemmelser, Hr. Biskop 👤Mynster foreslaaer om Confirmations-Alderen og Tiderne og Dagene og Klokkeslettet og Opstillingen, som om det Altsammen var en ►Saligheds-Sag, thi det er kun kiedsommeligt og udvortes byrdefuldt; men mig synes dog, det er forskrækkeligt, at ikke engang en Mand som Hr. Biskop 👤Mynster endnu har indseet, at Man med alt Saadant kun bebyrder, ærgrer og forbittrer de alvorlige, redelige og dygtige Præster, som Man ►vel maa betroe det Største, men vil ikke betroe det Mindste, og at derimod de Letsindige, Uordenlige og Slette, som 239 (US) Man dermed vilde binde, kun lee ad det! Man kan saaledes godt ærgre og pine en samvittighedsfuld Præst ved at befale ham ikke at confirmere Nogen, som han ei har underviist fulde fire Maaneder, to Gange ugenlig, men den Slette og Letsindige hindrer Man derved hverken fra at lyve, at jage Confirmanderne til sig og lade dem gaae som de kom, eller at ►afjaske Alt fra Begyndelsen til Enden. Jo længer Man ved saadanne stødende, krænkende, byrdefulde og tit latterlige Ordens-Forskrifter vil pine og plage de alvorlige, samvittighedsfulde og dygtige Præster, saa de ikke kan røre sig uden at overtræde Loven, des færre faaer Man naturligviis af det Slags Embedsmænd, og anstrænger da forgiæves sin Skarpsindighed, for ved ►end mere nøiagtige Instruxer at afrette de Slette, som med ►desbedre Sam47vittighed tilsidesætte alle Regler, jo umueligere det er at følge dem nøiagtig.
✂ Hvad enten for Resten Hr. Biskoppen har glemt de Kiøbenhavnske Confirmationer med deres særegne Præg og Bestemmelser, eller han ogsaa vil have Underviisnings-Tiden der fordobblet til fire Maaneder og to Gange ugenlig, har jeg ikke kunnet opdage, men vil haabe, der itide hæve sig saamange Præste-Stemmer mod den hele Confirmations-Codex, at den under alle Omstændigheder falder bort af sig selv; og naar den kun ikke skal følges, kan den være morsom nok at betragte som en fortvivlet, vi vil haabe den sidste, Prøve paa midt i vor Stats-Kirkes ►babyloniske Forvirring, dog i nogle af de mest ligegyldige Ting at bringe stræng ►Eensformighed tilveie. Man skulde dog virkelig synes, alt Kirkeligt var dødt nok hos os, at Man ikke, ved en ►Eensformighed og arithmetisk Nøiagtighed, som Livet aldrig taaler, skulde ogsaa ►afsjæle Confirmationen, som, saavidt jeg har kunnet mærke, er det Eneste, hvori alle Præster, som der var det Mindste ved, dog fandt nogen Glæde, og hele Ungdommen, der ei var ►reent forstokket, dog fandt lidt Opbyggelse, og Begge meer, jo friere det Hele var. Er det ikke ligesaa latterligt, som det er sørgeligt, at Præsten ►vel paa eget Ansvar kan antage og afvise, undervise og behandle Confirmanderne som han synes, men maa ikke selv ►raade for, hvordan de skal opstilles, hvortit han vil ►stæv48ne► dem til sig og hvad Klokkeslet han vil begynde Overhøringen, end sige da, om han vil holde Confirmation to Gange om Aaret, hvor det ei har været stadig Skik siden 1736, end sige da ►raade for, om han vil confirmere et Barn, der fattes 32 Dage i 14, siger og skriver fjorten, Aar, 240 (US) skiøndt ►vor Herre selv dog kun var tolv Aar gammel, da han lod sig overhøre af de Skriftkloge! Har vi dog ikke Nok af alle saadanne ligesaa grundløse som aandsfortærende Indskrænkninger i det daglige Liv, at vi ikke ogsaa skulde ►forplante dem ind i Herrens Huus, saa Adgangen til Hans ►Bord skal paa den vilkaarligste Maade beregnes efter Maaneder og Dage, og hans Embedsmænd ei kunne giøre et Skridt i deres mest personlige Virksomhed, uden at forespørge sig hos ►Superintendenten og Cancelliet, der næsten aldrig kan vide nær saa god Besked om Sagen som de, og tit vil behandle og afgiøre den aldeles mechanisk! Hvad vil Man dog med en Stats-Kirke, naar den kun skal virke som en verdslig Politi-Anstalt, der er tusind Gange lettere at ►handtere i sin ►eiendommelige Skikkelse! Hvad tænker Man dog, enten Daab, Nadver eller Confirmation skulde udrette, naar de ei er fri? hvad venter Man af aandelige Midler, der sættes mekanisk i Bevægelse og underkastes aandsfortærende Control! De Dage er jo dog ►alt længe forbi, da Man kunde kyse Livet af Folk med Helvede eller slaae dem til Jorden med en Bispehue; hvortil da de ligesaa kiedsommelige som kostbare Kir49ke-Skuespil, der visselig hverken var i 👤Luthers Aand, eller kom i hans Tanker ►uden som ►Papisteri, der skulde ►udfeies!