Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Frisprog mod H. H. Hr. Biskop Mynsters Forslag til en ny Forordnet Alterbog

Vel ikke med samme Ret, men dog, efter min Overbeviisning, med Rette, kun maae de nøies med Frihed til selv at følge deres Overbeviisning og ei ville paanøde enten Lærd eller Læg af os en Daabs-Formular, som netop, naar den er efter deres Hoved, umuelig kan være efter vores Hjerte og ligesaa umuelig efter 👤Christi Anordning. Al Tvang ved Daaben maae vi erklære for uchristelig, men Tvang fra vore Lutherske Fædres, vor egen og den hellige, almindelige, Kirkes Daab maae vi erklære for utaalelig og paastaae vor soleklare Ret til at forplante den uforvansket og uforandret!