↩ Spørgsmålet om fornyelse af kirkens ritualer blev taget op igen i slutningen af 1800-tallet, efter både 👤Mynsters og Grundtvigs død, og da var 👤Mynsters forslag ikke helt glemt. Som et led i forberedelsen af et nyt ritual konstruerede man to nye tekstrækker, som blev autoriseret til brug i 1885. De oprindelige to tekstrækker af hhv. evangelier og epistler blev sat sammen til det, vi i dag kender som første tekstrække, og en anden tekstrække indførtes, hvoraf man kan genkende en del fra 👤Mynsters forslag fra 1839. Op mod to tredjedele af de perikoper, 👤Mynster havde foreslået i 1839, blev en del af den nye anden tekstrække (se ►Rasmussen 1999, s. 162-168; ►2012, s. 150-158). Også vielsesritualet kom til at forme sig efter 👤Mynsters forslag (►Rasmussen 2000, s. 125).