↩ 👤Mynster arbejdede på sit forslag i knap to år, og i 1839 lå det færdigt. Det fik titlen ►Udkast til en Alterbog og et Kirke-Ritual for Danmark og bestod af tre dele: Et udkast til alterbog, et udkast til ritualbog og 👤Mynsters egne bemærkninger til disse to dele. I første omgang blev forslaget kun sendt til biskopperne og Det Teologiske Fakultet, idet kongen ikke ønskede en offentliggørelse af frygt for en omfattende polemik, men det endte alligevel med at blive udgivet. Det udkom i begyndelsen af 1839, og året efter kom andet oplag. 👤Mynsters udkast til ritual- og alterbog var på den ene side meget moderat, idet det var kompromissøgende, og den sproglige revision var foretaget nænsomt. På den anden side var det også noget firkantet, for det var 👤Mynsters ufravigelige krav, at alle statskirkens præster skulle benytte ritualet. Der kunne ikke tillades nogen afvigelser fra et nyt forordnet ritual. Igen var det uniformiteten i kirken, som var 👤Mynsters mål. Der skulle være ensartethed i alle sogne (►Rasmussen 2012, s. 144 f.).