↩ Polariseringen tog til blandt præsterne i begyndelsen af 30'erne, og statskirken var præget af “Forvirring og Opløsning” (►Glædemark 1948, s. 40). Især forholdene vedrørende liturgien var omstridte, og man frygtede et egentligt kirkeligt skisma: at Grundtvig og de vakte ville forsøge at bryde ud af statskirken. Det var en uholdbar situation for enevælden, og kancelliet valgte derfor at udbede sig en betænkning fra landets biskopper om en eventuel forandring i ritual- og alterbog. Det skete med kancellicirkulære af 26. april 1834 (►Rasmussen 2009, s. 153, se også ►Kolderup-Rosenvinge 1838, s. 105 f.). 👤J.P. Mynster fik opgaven med at indkalde udtalelserne og senere samle dem i en betænkning. Udover rigets biskopper valgte 👤Mynster også at høre alle præsterne i Sjællands stift.