↩ Det klinger jo ►vist nok latterligt, i vore oplyste Dage, at sammenblande Astronomi og Theologi, men da Man i 📌Frankrig ikke blot har forklaret alle de gamle Mythologier ►af Astronomien i sin Barndom, men har ogsaa ►af Astronomien i sin Guddommelighed snart villet ►afbevise Guds Tilværelse og snart give hele Christenheden en splinterny ►Troes-Regel, hvorefter Den, ►under Bands-Straf, skulde fortolke sin ►Hellige Skrift, læmpe og rette alle sine øvrige Troes-Artikler; see, nu er Man dog nødt til enten at betragte den herskende Astronomi som ►en Saligheds-Sag, eller djærvt afvise Dens Fordring paa at være det. Det Sidste har jeg nu for længe siden valgt og maa nødvendig raade alle mine ►Jævn-Christne, ►vist nok ikke, fordi jeg har nogen klar Indsigt i Grund-Forholdet mellem den Christne Tro og den Copernicanske Astronomi, men fordi den Christne Kirkes uforanderlige ►Troes-Regel udelukker enhver Anden, end sige da En, om hvilken det er klart, at den vilde føre til en heel Omvæltning af vor gamle Bibelske Tanke-Gang, der baade stemmer saa prægtig overeens med vor gamle ►Troes-Regel og har saamange talende Beviser for sig, at den maatte soleklart ►afbevises, dersom vi skulde give Slip paa den. At nu Somme af Astronomerne og andre Natur-Forskere paastaae, der kan 34ikke gives mere soleklare Beviser, end dem, de har for den Copernicanske Astronomies fuldkomne Rigtighed, saa, naturvidenskabelig talt, maae vi være store ►Kiød-Hoveder, naar vi ikke føle deres almægtige Styrke, see, det maae de, paa eget Ansvar, have Lov til, og da de fleste Christne ikke giøre mindste Fordring paa videnskabelig Dannelse, og Ingen af os anseer den for en ►Saligheds-Sag, maa det, kirkelig betragtet, være os aldeles ligegyldigt. Derimod maae de Copernikanske Videnskabs-Mænd naturligviis ogsaa finde sig i, at Somme af de Christnes Skrift-Kloge, paa eget Ansvar, forsikkre, de har saa soleklare Beviser paa Ufeilbarheden af den Bibelske Tanke-Gang og ►Tale-Brug, at det umuelig kan hænge rigtig sammen med Beviserne for ►Solens Stædighed og Jordens Løbskhed, uden at denne videnskabelige Uenighed bør have mindste Indflydelse ►enten paa vort kirkelige eller ►borgerlige Forhold til hverandre, der endog kan være meget kiærligt, fordi vi gjensidig tiltroe hinanden lidt Svaghed i Hjernen og deraf flydende Forvirring i Tanke-Gangen om ►det Høie og Dybe.