Den Copernikanske Astronomi som den fjerde Troes-Artikel.
✂ Det klinger jo ►vist nok latterligt, i vore oplyste Dage, at sammenblande Astronomi og Theologi, men da Man i 📌Frankrig ikke blot har forklaret alle de gamle Mythologier ►af Astronomien i sin Barndom, men har ogsaa ►af Astronomien i sin Guddommelighed snart villet ►afbevise Guds Tilværelse og snart give hele Christenheden en splinterny ►Troes-Regel, hvorefter Den, ►under Bands-Straf, skulde fortolke sin ►Hellige Skrift, læmpe og rette alle sine øvrige Troes-Artikler; see, nu er Man dog nødt til enten at betragte den herskende Astronomi som ►en Saligheds-Sag, eller djærvt afvise Dens Fordring paa at være det. Det Sidste har jeg nu for længe siden valgt og maa nødvendig raade alle mine ►Jævn-Christne, ►vist nok ikke, fordi jeg har nogen klar Indsigt i Grund-Forholdet mellem den Christne Tro og den Copernicanske Astronomi, men fordi den Christne Kirkes uforanderlige ►Troes-Regel udelukker enhver Anden, end sige da En, om hvilken det er klart, at den vilde føre til en heel Omvæltning af vor gamle Bibelske Tanke-Gang, der baade stemmer saa prægtig overeens med vor gamle ►Troes-Regel og har saamange talende Beviser for sig, at den maatte soleklart ►afbevises, dersom vi skulde give Slip paa den. At nu Somme af Astronomerne og andre Natur-Forskere paastaae, der kan 34ikke gives mere soleklare Beviser, end dem, de har for den Copernicanske Astronomies fuldkomne Rigtighed, saa, naturvidenskabelig talt, maae vi være store ►Kiød-Hoveder, naar vi ikke føle deres almægtige Styrke, see, det maae de, paa eget Ansvar, have Lov til, og da de fleste Christne ikke giøre mindste Fordring paa videnskabelig Dannelse, og Ingen af os anseer den for en ►Saligheds-Sag, maa det, kirkelig betragtet, være os aldeles ligegyldigt. Derimod maae de Copernikanske Videnskabs-Mænd naturligviis ogsaa finde sig i, at Somme af de Christnes Skrift-Kloge, paa eget Ansvar, forsikkre, de har saa soleklare Beviser paa Ufeilbarheden af den Bibelske Tanke-Gang og ►Tale-Brug, at det umuelig kan hænge rigtig sammen med Beviserne for ►Solens Stædighed og Jordens Løbskhed, uden at denne videnskabelige Uenighed bør have mindste Indflydelse ►enten paa vort kirkelige eller ►borgerlige Forhold til hverandre, der endog kan være meget kiærligt, fordi vi gjensidig tiltroe hinanden lidt Svaghed i Hjernen og deraf flydende Forvirring i Tanke-Gangen om ►det Høie og Dybe.
✂ Først da, naar enten de Skrift-Kloge forlange af Astronomer og andre Natur-Forskere, at de skal troe paa de Christnes ►Hellige Skrift og paa en ►vis Skrift-Fortolkning, og derefter rette eller forandre deres videnskabelige Overbeviisning, eller naar Astronomer og andre Natur-Forskere forlange af 35os, at vi skal troe paa deres Mester-Værker og Forklaringer og derefter rette eller forandre vor Tanke-Gang og Skrift-Fortolkning; da først spiller Man aldeles uforsvarlig Striden over fra ►Skolen i Kirken, hvorved den ►lettelig udarter ei blot til en forargelig Kiv, men selv til ►Borgerlig Splid og Tvedragt.
✂ Ligesom vi nu maae bekjende, at de Skrift-Kloge i dette Stykke har ►samlet gloende Kul paa deres eget Hoved, saaledes kan det heller ikke nægtes, at Natur-Forskerne gjennem det Attende Aarhundrede foer ubarmhjertig afsted med de Skrift-Kloge, der ikke vilde ►bøie Knæ for 👤Copernikus, 👤Kepler og 👤Newton, og endnu i det Nittende har Man korset sig over min Vantro; men videnskabelige Folk begynde dog ►aabenbar nu langt bedre at forstaae, det er “fælles Bedste,” at Enhver har Lov til at troe hvad han vil og begribe hvad han kan, saa Andre maae ligesaalidt forlange, at vi skal rette vor Tro efter deres Begreber, som vi maae forlange, at Andre skal rette deres Begreber efter vor Tro.
✂ Under disse Omstændigheder er det ordenlig pudsigt, naar en Skrift-Klog, der bekiender sig til den Christne Tro, fortæller sine ►Troes-Forvandte, at han, uden at have overbeviist sig om den Copernikanske Astronomies Rigtighed, hvis Strid med Adskilligt i ►Skriften han klart indseer, dog har besluttet at rette sin Betragtning og Fortolkning af ►Skriften efter bemeldte Astronomi og raader os Alle til det Samme. Dertil mener han vel nu, det er tilstrækkelig Grund, at han ikke finder nogen Strid mellem de Christnes ►Troes-Regel og Astronomien, men deraf følger dog i det Høieste kun, at han, uden at udelukke sig af Menigheden, kan have Copernikanske Begreber om Solen og Jorden, hvad nu vel Ingen tvivler om, og ingenlunde 36at Man, ►Daabs-Pagten uskadt, kan hylde en anden ►Troes-Regel, der medfører en ny Betragtning og Fortolkning af ►Skriften.
✂ Det er nemlig her slet ikke Spørgsmaalet, hvor stor eller lille den Forandring er, som den Astronomiske ►Troes-Regel frembringer i vor christelige Tanke-Gang og Skrift-Fortolkning, men det giælder om Grund-Sætningen, som i den Christne Kirke er aldeles utaalelig, baade for sin egen og for de nødvendige Følgers Skyld. Havde nemlig den ene Christelige Skrift-Kloge Lov til at sige: jeg troer paa den Copernikanske Astronomi og retter derefter, uden videre Beviis, min Betragtning af ►Skriften og hele min Theologi, da havde den Anden ogsaa Lov til at sige: jeg troer paa Paven i 📌Rom og retter derefter min Betragtning af ►Skriften og hele min theologiske Tanke-Gang; men det maa Ingen af dem sige, fordi de ikke selv kan nægte, det var meget mueligt, der engang kunde opdages Noget i den Copernikanske Astronomi eller oprinde Noget i Pavens Hjerne, som streed mod den Christne Tro, der dog i Kirken altid maa være ligesaa uimodsigelig som uforanderlig.
✂ Slutningen bliver da, at en Christen, der unægtelig er forpligtet til, i Overeensstemmelse med sin velbekiendte Tro, til enhver Tid at følge sin bedste Overbeviisning, maa ikke binde denne til nogensomhelst anden Tro, der muelig kan bringe den i Strid med Christen Tro, og lægger altid et fremmed Baand paa Christelig Oplysning, hvad fremfor Alt er Tilfældet med Tro paa andre Folks Begreber, som er den egenlige ►Kulsvier-Tro.
✂ Men udelukker nu den Christne Tro hos sine frivillige Bekjendere al saadan fremmed Tro som en Overtro, da er Troen paa den Copernikanske Astronomi af det Slags, der allermindst lader sig forlige 37end sige forene med den Christne Tro, thi den er i det Hele ubestemt og i det Enkelte en gruelig Overtro, der undergraver al muelig Vished.
✂ Det Første er ►paa Timen indlysende, thi naar vi bekjende Tro paa den Copernikanske Astronomi, da forstaaes derved ikke blot enkelte klart udtrykte Sætninger, om hvis Forhold til den Christne Tro vi dog maaskee kunde overbevise os, men en heel Tanke-Gang om Forholdet saavel mellem Himmel-Legemerne indbyrdes som mellem Himmel og Jord, som den deels har gestaltet sig hos 👤Copernikus, 👤Kepler og 👤Newton, deels kan eller maa gestalte sig hos deres ægte Tilhængere. Hvorvidt nu den herskende Astronomi i sin øiebliklige Gestalt lader sig forlige enten med 👤Christi Nedfart til Helvede eller med Hans Himmelfart og Hans Gjenkomst, veed jeg vel ikke saa lige, men at den for ikke længe siden stod fiendtlig mod alt Saadant, er vitterligt nok, og Man maatte kjende den tilbunds for at kunne afgjøre, i hvilken Skikkelse den er ægte og enig med sig selv, saa troe paa den kan Man umuelig, naar Man troer, hvad vi alle ved Daaben bekjende.
✂ Det Andet, at Troen paa den Copernikanske Astronomi i det Enkelte baade hos Christne og Uchristne er en gruelig Overtro, der undergraver al Vished, vil derimod vel synes Mange ei blot en dristig men dumdristig Paastand, men den lader sig ikke desmindre soleklart bevise.
✂ Den klarest udtrykte Sætning i den Copernikanske Astronomi, og tillige den, Man endnu almindelig kræver troet uden ►alt Beviis baade af Læg og Lærd, Store og Smaa, er, som bekjendt, den, ⓘ at Solen hverken i Døgnets eller Aarets Løb bevæger sig omkring Jorden, men Jorden omkring Solen, og den blinde Tro herpaa er det, jeg er38klærer ⓘ for en gruelig Overtro, der undergraver al Vished.
✂ Da nemlig en betænksom Mand maa næsten være ligesaa forsigtig med hvad han bestemt nægter som med hvad han bekjender, saa har jeg heller aldrig nægtet og vil betænke mig vel, før jeg nogensinde nægter Mueligheden af at Solen, trods det modsatte Skin, kan staae stille, og at de ►udlærte ►Stjerne-Kigere kan forklare sig denne Øine-Forblindelse saa tilfredstillende, at den Tro paa deres egne Øine, de, saalidt som vi, til Vished kan undvære, ei i mindste Maade rokkes; men derimod paastaaer jeg, at Ingen kan troe Astronomerne ►bedre end sine egne Øine, uden derved for sig at undergrave al Vished, og skal vi nu paa een Gang troe, at i Henseende til Maanen har det samme Syn sin Rigtighed, som i Henseende til Solen aldeles slaaer os feil, da er det unægtelig en saadan ►Kulsvier-Tro, som ikke noget Øieblik kan have levende Indflydelse paa vor Tanke-Gang, uden at nedbryde al vor Tro paa Øiets Tilforladelighed og dermed naturligviis baade al Tillid til ►Stjerne-Kigernes Observationer og til de synlige Begivenheder i Himmel-Rummet, Man deraf vil forklare. Astronomerne skulde desaarsag for deres egen Skyld, netop i samme Grad, som de finde sig overbeviiste om de Copernikanske Sætningers Rigtighed, frabede sig al saadan ►Kulsvier-Tro, og enten søge at gjøre det indlysende, hvorledes netop Solen, som ►det store Lys, maa ►skuffe det ellers saa troværdige Øie, eller dog opmuntre os til, naar vi ikke har Hoved, Lyst og Stunder til at trænge ind i deres Videnskab, smukt at troe vore egne Øine, uden at lade os forstyrre af deres ►Konst-Udtryk, der kun for dem havde deres rette Betydning og fandt først i dybere Undersøgelser deres tilfredstillende Forklaring.
✂ 39See, dette er, som jeg tør mene, ethvert fornuftigt Menneske kan indsee, Sagens virkelige Sammenhæng, uden ►alt Hensyn paa, om ►Skriftens ►Sprog-Brug stemmer eller ikke stemmer med den Copernikanske Astronomi, saa, naar Man ikke med Flid, i det Mindste hos 999 af 1000, vil undergrave Troen paa egne Øine og dermed al muelig Vished, maa Man endelig holde op med at udbrede Sætningen om Solens ►Stædighed som en Troes-Artikel, hvorefter baade Store og Smaa, baade Læg og Lærd, baade Christne og Hedninger skal rette Alt hvad de tænke eller sige, høre eller læse; thi har det hidtil ikke ►baaret saa sørgelige Frugter, som det er skikket til, da kom det ►aabenbar kun af, at de Fleste slet ikke tænkde paa, hvad de selv sagde om saadanne Ting, men eftersnakkede kun deres Skole-Mester, hvad ei kan vare, og vilde ►aabenbar ei heller føre til mindste virkelig Oplysning.
✂ N. F. S. Grundtvig.