↩ Det universalhistoriske perspektiv underbygges af digtets rige og mangetydige billedbrug. I det overordnede billedsprog sammenvæves forestillinger fra forskellige sfærer som naturen, den nordiske mytologi og kristendommen. Årets og døgnets skiften fra julenat til nytårsdag, fra mørke til det første, svage dagslys, ses som begyndelsen på noget nyt. På samme måde som den mørke ►Nat i den nordiske mytologi føder ►Dag, der som solen lyser på himlen, føder den jordiske og dødelige 👤Maria 👤Jesus, der både er menneske og gud. Det bliver en ny begyndelse for mennesker.