Jule-Nat og Nyaars-Dag.
✂
321
(VU)
406
(GSV)
Et Drømme-Syn for Hedninger
oprandt om ►Dagens Moder:
Ham føder ►Nat den himmelske
til mange ►Dunkles Broder!
✂
322
(VU)
Den Drøm var af de lyseste
►i ►Dødens Skygge-Dale,
Saa bedre Ingen billedlig
kan 👤Christi Fødsel male!
✂
►
407
(GSV)
Han Dagen er fra Evighed,
den sande ►Morgen-Røde,
Dog lod Han til en Dødelig
i Dunkelhed sig føde►!
✂
I Ham oprandt ►og ►kjendelig
en ►Nyaars-Dag paa Jorden,
Med Morgen rød i 📌Østerleed
og Aften ►sød i 📌Norden!
✂
Den ►Nyaars-Dag guddommelig,
hvis Glands skal ►Støv forgylde,
Som Søn af Jord den natlige
►blev født ►i Tidens Fylde►!
✂
Den Dag som Engle frydes ved,
i Kraft skal evig funkle,
Da Broder ►blev paa Jorderig
til Millioner ►Dunkle!
✂
Som ►Nyaars-Dag er Broder til
de Mørkeste i 📌Norden,
2►Saa Herren selv til Mennesket,
ⓘ
det Dunkleste paa Jorden!
✂
Vel aldrig Nat var skumlere
for Aanden paa vor Klode,
End ►Keiser-Dagen ►glimrende,
►for Helved kun den Gode;
✂
►Hvor Lampen, den guldarmede,
i Helligdommen brændte►,
Sig Dagens Lys det himmelske
i Løn dog selv antændte!
✂
323
(VU)
408
(GSV)
Hvor Røsten af Propheterne
►end hvisked Trøst i Vaanden,
►Der Moder-Hjertet Frelseren
undfangede af ►Aanden►!
✂
Den Barne-Moder lykkelig,
hos hvem i Løn Han hviled,
Af Skjalde maa ►og lignes ved
ⓘ
en Nat med ►Dagning-Smilet!
✂
Ja, som en Dronning smilende,
►med sammenlagde Hænder,
Hun ►Kongers Konge billedlig
i Barne-Svøb omspænder!
✂
►Saa giennemklinge ►Tiderne
►👤Marias Lovsangs-Toner►,
Hun der med ►Hjerte-Straalerne
sit Hoved ydmyg kroner!
✂
3Og for at Alt sig ►lystelig
med Drømmen kunde rime,
►I dunkle Vraa ved Nattetid
►slog Herrens Fødsels-Time►!
✂
►Det gjordes Alle vitterlig,
af himmelske Herolder►,
At Nattens Slør nu svøbde sig
om Dag i lyse Folder!
✂
►Ja, i en Engels Skikkelse
blev ►Morgen-Skiær ►tilskue,
I Natten svøbt, saa Hyrderne
paa Marken maatte grue►;
✂
409
(GSV)
►Dog, grue kun, til glædelig
det klang fra ►Tone-Skyen:
I Dag en Frelser visselig
ⓘ
er født i 📌Davids-Byen►!
✂
324
(VU)
►Det Herren er, Guds ►Salvede,
►den Ranke sig har krummet,
I Barne-Svøb i 📌Bethlehem
ham favner ►Krybbe-Rummet►!
✂
►Saa Herrens ►Byrd høitidelig
hans Fader lod ►forklare,
►Og ►om Herolden straalende
sang ►lydt en Engle-Skare►:
✂
►Til Ære for den Høieste,
nu er der Fred paa Jorden,
Nu er der Fryd i Mennesket►,
som Soelskin efter Torden!
✂
Et ►Tone-Hav, opbrusende,
det ligned fra det Fjerne,
Fra Dagning-Skyer hvidlige
►omkring en Morgen-Stjerne!
✂
I Skoven sig vidunderlig
gjentager Tone-Mødet,
Vi hilse Nyaars-Dagningen
i ►Jule-Midnatskiødet!
✂
4Ja, atter i en Lignelse
det klinger nu ►forblummet:
Sig skjuler ►Straale-Skyderen
i Svøb i ►Krybbe-Rummet!
✂
410
(GSV)
Hvor Hjertet favner brændende
Guds Ord ►i Kirke-Vangen,
Der toner ►og for ►Hyrderne
i ►Dag-Skiær Engle-Sangen!
✂
Ja, Dagen, født i 📌Bethlehem,
ved Jule-Midnatstide,
►End svøber Nat den himmelske
ⓘ
i Morgen-Skyer hvide!
✂
325
(VU)
►Saa svæver Han for Tankerne,
til alle Skyer gløde,
Da vi skal see med Øinene
den gyldne Morgen-Røde!
✂ N. F. S. Grundtvig.