↩ Et Folk uden Moders-Maal er som en Konge uden Rige, og Begge er i Grunden lige 73ilde tjent med at deres Besiddelser kun staae “paa Papiret”, det er en ubestridelig Erfarings-Sætning, og at et aandløst Sprog i Folke-Munden svarer til et magtesløst ►Spir i Konge-Haanden, er heller ingen stor Hemmelighed; thi er det “ ►Almeen-Aanden ” der giør Riger stærke, og er Moders-Maalet hos alle naturlige Folk Dens Legeme og Liv-Udtryk, da vil intet Rige blomstre, med mindre Moders-Maalet i sin bedste og kraftigste Skikkelse ret egenlig hersker. Det folkelig og ►borgerlig velgiørende ved Reformationen i det Sextende Aarhundrede var derfor Moders-Maalets Indsættelse i sine naturlige Rettigheder; men kun i 📌England var Denne nogenlunde fuldstændig; thi i 📌Tydskland og hos os kom Latinen til at herske i Skolen, og da Skolen igien beherskede Kirken, og Moders-Maalet ikke som i 📌England havde noget ►Rygstyd i en ligesaa offenlig som fri Folke-Stemme, nedsank Det nødvendig i den Aandløshed og Ringe-Agt, hvori det Attende Aarhundrede forefandt Det. Giennem hele dette Aarhundrede stræbde Det vel med Pennen at giøre sig giældende og kom derved virkelig til Hæder og Ære paa Papiret, men det var ogsaa Alt, og maa 181 (VU) nødvendig blive Alt, naar ikke enten Livet, som i 📌England, kan udvikle sig aldeles uafhængig af Sko74len, eller Moders-Maalet virkelig kommer til at herske i Den. Man har derfor ogsaa giennem det Attende Aarhundrede paa en Maade indført 51 (Gskv) det i alle Skoler, men ingenlunde som Herre, kun som Træl, i de lærde Skoler som Træl for Latinen og i alle Skoler som Træl for Bogstav-Skriften, der dog, naar den er allerbedst, kun er Moders-Maalets Skygge, der skal følge, ingenlunde beherske Legemet. Under saadanne Omstændigheder seer det virkelig fortvivlet ud; thi Kløften mellem Menig-Mand og de Bog-Lærde er giennem Aarhundreder voxet til et svælgende Dyb, der synes knap i Skjaldens Fjeder-Ham at kunne overfares, og enhver Bro-Lægning vilde sikkert ogsaa mislykkes, hvor ikke den virkelige Folke-Stemme havde tilbagevundet sin naturlige Stilling ved Majestætens Øre; men dette maa indgyde de Bog-Lærde en saadan Ærbødighed for Moders-Maalet og avle saa levende en Overbeviisning om Mundens For-Ret og For-Trin til at føre Ordet, at de ei længer kan ansee deres egen fremmede Betragtning og døde Behandling af Moders-Maalet enten for en Fuldkommenhed eller en Ubetydelighed, men for en stor Ulykke, hvorpaa det ligesaavel er dem som Folket høist magtpaaliggende, der saa godt og saa snart som mueligt raades Bod. Hvor afgiort en Sag det 75da end før vilde været, at de Bog-Lærde, med faa Undtagelser, vilde af al Magt fraraade og frabede sig en saadan fri og folkelig ►Høi-Skole, som her er foreslaaet, vil de dog nu, naar de kun forstaae deres egen Fordeel, finde den høist ønskelig, som det eneste Middel, hvorved de Bog-Lærde efterhaanden kan tilbagevinde det manglende Mesterskab i Moders-Maalet og derved den levende Indflydelse paa Folke-Meningen og Folke-Stemmen, der ene kan erstatte dem det uretmæssige Herredømme derover, de nu for bestandig har mistet. Lægger Man nu hertil den Fædernelands-Kiærlighed og “ ►Lyst til Livet ”, Man i alt Fald hos de yngre Bog-Lærde kan giøre sikker Regning paa, da vil Man finde, at en Dansk ►Høi-Skole for Fæderne-Land og Moders-Maal er langt fra at være en luftig Drøm, da det meget mere er et nødvendigt Folke-Ønske, som baade Regieringen og de Bog-Lærde vinde usigelig meget ved baade saa snart og saa godt som mueligt at tilfredstille, medens vi skal takke Gud, vi 52 (Gskv) tilhøre et Folk, der hverken vil være ubeskedent i sine Fordringer eller ►uskiønsomt mod sine venlige Ledere paa den naturlige Vei til Oplysning om hvad Det ønsker at kiende, og til et Lyksaligheds-Maal, Det selv har Lyst til at naae. Sagen er naturligviis vanskelig, men Prøven er nødvendig, ►Lysten 76driver Værket►, og 182 (VU) 📌Danmarks ►Lykke er mageløs, saa der lykkes sjelden det ►Rimeligste, men altid det Bedste.