↩ Dette er da ogsaa det Bedste vi kan giøre ved den Italienske ►Konst, ►Vidskab og ►Borgerlige Lyksalighed fra Mediceernes Tid, som vi kun har lært alt for godt at kiende, og vi vil derfor vende os til 📌Konstantinopels Indtagelse af Tyrkerne, som netop fandt Sted i Cosmos og Sforzas Dage, tre Aar efter Fribytternes Indtog i den Lombardiske Kaserne. At nu disse Stats-Mænd betragtede 📌Konstantinopels Fald med Ligegyldighed, uagtet det spaaede deres nye Fyrste-Huse meget ilde, beviser nu vel, at med al deres Verdens-Klogskab stak de dog ikke dybt, men da de ikke kunde sat en Alen til deres Vext, om de end havde bekymret sig derfor, maatte naturligviis Genueser og Venetianer blive de eneste Italienere, vi kunde gaae irette med om 📌Konstantinopels og 📌Grækenlands Ulykke, som de ►aabenbar tog sig alt for let. Der vindes imidlertid Lidt nok ved Retter-Gang med de Levende end sige med de Døde, saa naar vi forbinde 📌det Byzantinske Riges Historie i sine sidste halvtredie Aarhundrede med 📌Venedigs og 📌Genuas, da er det blot fordi Sammenhængen kræver det, saa Man kun har forvirret det Hele ved at skille dem ad.